Ligesom modebloggere har et "Her er hvad jeg havde på i dag", forestiller jeg mig at min blog har et: "Her er aftensmaden fra i dag"... Usminket version. MED billede(r).
I dag havde min roomie lyst til thai (har han altid!), så vi fremtryllede en frisk wokfuld af følgende ingredienser som vi lige lå inde med. Det gode ved thai er at man altid har basis-thai-ingredienser på sit basislager (okay, jeg har), så man kan variere i det uendelige! Rejer, oksekød, kylling, gris eller bare de grøntsager man lige har. Broccoli, sukkerærter, peberfrugt, squash, forårsløg, løg, kål - you name it!
Men den hemmelig ingrediens er: Karrypasta!
Jeg kan virkelig kun rose karrypasta til skyerne, det er jo genialt hvis man vil have autentisk thai instantly. Det burde faktisk hedde "Instant thai - because you are busy and don't have the time to chop up all those ingredienser and - let alone - track them down." Men i mine thai/kina/afghan food store specilizes in philipine foods (true story!) hedder de altså red curry pasta, green curry paste eller min favorit paneang curry paste! Billigt, godt og effektivt!
Thai version 1: (der kommer mange flere, tro mig!)
2 personer
1 kyllingebryst
1 stort stykke ingefær
2 fed hvidløg
2 spsk grøn karrypasta
Soya
Sød schilisauce
Lidt hoisinsauce
2 gulerødder
3 stængler bladselleri
1 rød peberfrugt
1/3 blomkålshoved
1 lille dåse kokosmælk
250 g brune basmatiris
Nigellafrø, sesamfrø og lidt kokosmel
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Hak ingefær og hvidløg. Skær kyllingen i tern.
Skær grøntsagerne som du har lyst - tern, strimler, cirkler (gulerødder)
Varm lidt olie op i wokken. Tilsæt hvidløg, ingefær og grøn karrypasta. Svits lidt. Tilsæt kyllingen og gennemsteg. Tilsæt et skvæt soya, et skvæt sød chilisauce og lidt hoisin og derefter grøntsagerne. Tilsæt kokosmælk og lidt vand. Lad simre ca. 8-10 min., grøntsagerne skal gerne være faldet lidt sammen, det er jo ikke Raw Food (tsk, modefænomen!) Men de må gerne have bid. De skal faktisk. Det er jo thai. Drys lidt kokosmel i og vend rundt, de jævner "saucen" lidt. Drys nu nigellafrø(sorte frø, på dansk hedder det: Jomfru i det grønne) og sesamfrø dekorativt på, servér med dampende ris og sød chilisauce!
Tid det tog at lave: 22 min. Fast THAI food, hell yeah!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar