Peperonata

Italiensk peberfrugtdip. Jeg lavede dog en spansk version med en pakke grillede piquillopeberfrugter indkøbt i Barcelona. Hvis man ikke lige kan finde færdiggrillede peberfrugter, kan man tage 3 smukke røde peberfrugter, skære dem i 4 flade stykker, pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen i 30 minutter ved 225 grader indtil skallen er lidt sort. Det skal den være. Derefter afkøler man dem og følger samme fremgangsmåde som nedenfor.

1 pakke grillede, røde peberfrugter eller 3 hjemmelavede
2 dl solsikkekerner
Et skvæt olie
Lidt revet parmesan
1 fed hvidløg
Lidt frisk chili
1 tsk spansk, røget paprika picante
Peber, lidt salt

Start med at riste solsikkekernerne på en tør, hed pande. Afkøl dem lidt og blend derefter hele herligheden til en ensartet konsistens. Smag nu til. Smager den godt? Mangler den noget? Måske en 1/2 tsk sukker?

Man kan bruge peporonataen til mange ting: Som dip til tortillachips, brød, som smørrelse i sandwich eller burger. Som en art kold sauce til diverse kødretter. Jeg glæder mig til sommer hvor jeg tror den vil være eminent til grillede grøntsager, kød og pølser! Virkelig god fordi smagen er røget, krydret men samtidig frisk! Denne aften brugte vi den som dip sammen med tunsalat til friskbagt brød.

Basilikumspesto

Grønt er godt for øjnene!

Hvem elsker ikke pesto? Jeg kender ingen der ikke kan lide det! Og hvis man laver den selv stiger smagsoplevelsen lige et par grader eller tusinde. Købepesto kan nemlig være en kedelig oplevelse: Nogle gange er der brugt kartofler for at jævne den og ofte har de ikke set sporet af god olie, men består af ren solsikkeolie. Det er dog altid rart med et glas back-up-pesto i skabet til en hurtig omgang pasta-pesto. Men prøv at lav den selv!

Jeg har tre pestoer i mit repetoire: Tomatpesto, persillepesto og basilikumspesto. Den sidstnævnte er den jeg laver mest sjældent! Mest fordi det er svært at opspore god, stærk basilikumplante, de fleste er slatne, slatne små ynkelige potteplanter der dør ligeså snart man sætter den i vindueskarmen! SÅ irriterende. Generelt er alle krydderurter i bundter bedre end dem i potter. Og endelig opsporede jeg basilikum i bundter! Det var dog i den fine, hipster-agtige ende af Istedgade og et bundt kostede 18 kroner.... Så jeg snuppede to. Og der blev også meget pesto!

En anden vigtig pestoingrediens er nogle nødder af en art, til basilikumspesto er pinjekerner et perfekt match! Men vi havde nogle mandler og jeg tænkte at prøve noget nyt, så vi smuttede en håndfuld og brugte dem i stedet. Her er opskriften:

2 bundter frisk basilikum eller den største pottebasilikum du kan finde og alle bladene derfra + stilke
1 håndfuld smuttede mandler eller pinjekerner
1 håndfuld groftrevet parmesan
1,5-2 dl god olivenolie
Saften af en halv citron
Peber, lidt havsalt

Blend det hele godt sammen på din foodprocessor til ensartet pesto. Smag til. Måske mangler der lidt nødder, måske lidt citron? Kog nu en god pasta, eksempelvis frisk fettuccine og servér med den friske pesto og friskrevet parmesan. Simpelt, men helt fantastisk! Det er en sand duft- og smagseksplosion! Solmodne tomater i både passer også fint i det italienske tema.

Man kan også bruge pestoen som dip til lækkert brød eller som tilbehør til alle slags kød, luksustopping til pizza eller fisk!  

Hummus

Arabisk kikærtemos. Nok den mest kendte eksportvare fra de arabiske lande udover appelsiner i turbanen og terrorister. Eller frihedskæmpere. Og vandpiber. Jeg fik et anfald af savn i dag. Til Palæstina, et helt fantastisk land. Ja, land!!!!! Det indeholder de sødeste mennesker nogensinde! Jeg længes efter at vende tilbage - også på trods af at deres madkultur er noget ensformig. Men vi snakker også om et sted der kun lige akkurat kan brødføde sig selv ved at dyrke jorden the old-fashioned way, hvilket snart ikke længere er muligt fordi den israelske regering inddrager mere og mere landbrugsjord til opførelse af ulovlige bosættelser og "sikkerhedshegnet." Lad mig vise hvordan den betegnelse på INGEN måde kan accepteres:

Muren fra Palæstina-siden ved Bethlehem. Med street-art.

Dette billede er taget i januar 2011 af mig. Det vi ser er en 8 meter høj betonmur. Tre gange højere end Berlinmuren. Jeg synes bare lige I skulle se det :) 

Nu tilbage til hummus. I Palæstina og mange andre lande starter måltidet med arabisk mezze. Ja, ligesom tapas. En masse små lækre retter man nipper til inden hovedmåltidet. Det er faktisk mest en masse slags dip som man dypper pitabrød i. Hummus er fast bestanddel. Mere om de andre dips senere :) For eksempel den med det bedste navn: Baba ganoush. Ja, det var en teaser!

Hummus er sindssygt lækkert, sundt og billigt og virkelig let at lave. Det fungerer i mange sammenhænge: Som tilbehør, som dip, forret eller appertizer til en festlig sammenkomst.

Jeg tøede mine hjemme-udblødte og kogte kikærter på, der var vel ca. 200 g. Så tog jeg ellers resten af ingredienserne frem: 

200 g kogte kikærter

2 fed hvidløg

1 citron

Tahini, 2 spsk eller mere

Yoghurt, ca. 2 spsk

Palæstinensisk jomfruolivenolie (eller bare god kvalitets jomfruolivenolie)

2 tsk. spidskommen

Evt. 1 tsk cayennepeber

Salt, peber

Blend det hele i din foodprocessor eller med en god stavblender. Det er lidt svært at lave det i en blender, da hummus er for fast til at blive ordenligt blendet sammen. Men prøv dig frem. Og smag dig frem. Citron, salt og olie er kikærters bedste venner, for de får de lidt melede, proteinholdige og meget sunde ærter til at smage af noget. Tahini er det vigtigste for hummus'ens silkebløde smag og konsistens. Som bekendt er tahini sesamsmør lavet af sesamfrø og salt. Urtekram laver en udmærket en, men jeg kan bedst lide mine arabiske grønthandlernaboers, den er mere flydende og smager af mere.