Kan I huske det dér sommer? Det kan jeg næsten ikke. Derfor drager jeg til solskinsøen Bornholm i en uge for at søge sommer, lykke og lyse nætter. På cykel, til fods og i telt. Totalt survival-agtigt. So far har jeg pakket 7 smurte
gulerodsboller, 1 dåse Fåborg leverpostej og 1 dåse makrel og oceaner af Katjes saltfisk og tørrede frugter. Cheffotografen og jeg tager nemlig afsted 6.37 i morgen tidlig (!) og ser frem til en uges afslapning i det danske SOMMERland med de gastronomiske gourmanderier som Bornholm efterhånden er blevet så kendt for. Tænk bare på byen Svaneke: De har lakrids, et bryghus OG bolsjer. Og glaspusterier.
Og nu til lidt stemningsbilleder af den sommermad som jeg endnu ikke har haft overskud/tid til at blogge om:
 |
Restemad: Rissalt, tomatsalat, persillepesto, tzatiki, avjar og hakkebøf med krydderier |
 |
Hjemmelavet stjerneskud på maltrugbrød med dampet rødspætte, stegt rødspætte, rejer, citron,
stenbidderrogn, grønne asparges og skyrdressing a la 1000-øer. Mums! |
 |
Frisk salat med strimler af gulerod, feldsalat, agurk, avocado og syrlig vinagrette |
 |
Ovnstegte svinemørbrad på leje af løg, tomat, rød peber og oregano |
 |
Bruschetta i solskin med masser af hvidløg, frisk tomat og mozzerella |
 |
Rucola og havudsigt |
 |
Italienske kødboller med skruer, basilikum, parmesan, rucola og bruschetta |
 |
Hjemmelavet grovbolle med flammegrillet cajunbøf og bacon |
 |
... og en stak pandekager til den obligatoriske regnvejrsdag. |
Jeg vender stærkt tilbage efter en uge med Sol over Gudhjem - både retten og fænomenet "solskin".
God sommer til alle :)