Viser opslag med etiketten Lynhurtigt brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lynhurtigt brød. Vis alle opslag

torsdag den 31. marts 2011

Snyderugbrød

Nogle gange skal det gå stærkt! Og eftersom nogle af os skal rejse på lørdag *host undertegnede host til Lissabon* var der ikke lige to dage til at bage et ordentligt rugbrød. Derfor kan man i en snæver vending smide det her sammen på ca. 5 minutter, bage i 1 1/2 time, køle af i 2 timer og så er der velsmagende fake-rugbrød. Opskriften er lidt kontroversiel, men det fungerer sgu. Man skal bare helst bruge kærnemælk, det bliver bedre med det! Har prøvet med yoghurt - ikke det samme.
Tror opskriften oprindeligt stammer fra en "Manuel-til-at-flytte-hjemmefra"-agtig-bog. Igen kan man variere kernerne, i går brugte jeg fx hvedekerner i stedet for hirseflager, men de smager nu egentlig godt.

50 g gær (en hel pakke...)
3 dl lunkent vand
3 dl kærnemælk
1 tsk salt
1 tsk honning
1 dl hørfrø
1 dl sesamkerner
1 dl hirseflager
250 grahamsmel
250 rugmel

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt, honning og kærnemælk. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og rør til ensartet konsistens. Hæld nu over i en god slip-let form og bag i ovnen ved 175 grader i 1 time og 30 minutter. Det var også let, hva? Det er egentlig ikke rugbrød, men mere en slags meget fast grahamsbrød.