onsdag den 2. oktober 2013

Et basislager

Det er ingen hemmelighed at jeg er studerende. Det er cheffotografen også, og vi bor sammen. Vi er dermed en husstand på to mennesker med noget begrænset indkomst. Hvis der er noget jeg har rigtige gode erfaringer med, er det betydningen af et godt basislager. Mit er ret velassorteret, og koster selvfølgelig lidt af det månedlige budget at "vedligeholde".

På en god uge kan vi derfor nøjes med at købe ind én gang stort og så supplere med ferske varer og frugt/grønt. Jeg lægger ikke deciderede madplaner, da jeg godt kan lide fleksibilitet og spontanitet. Til gengæld køber vi de varer vi mangler til lageret samt (som regel) sæsonens frugt og grønt, og måske kød/fisk - hvis der er noget godt. Vi bruger omkring 2000 kroner om måneden på mad og andre husholdningsvarer/basis personlig pleje. Så ved I det!

Fordelen ved et basislager er, for mig, at man altid kan trylle et hjemmelavet måltid mad sammen ud fra få ingredienser, og uden at man skal købe alt ind hver gang man har lyst til en ret. Jeg elsker nemlig hjemmelavet mad. Og den må gerne være rustik og simpel. Fordelen ved dette er at vi kan tælle på én hånd (måske to hænder) hvor mange gange om året vi køber take-away. Take-away er nemlig dyrt i studenter-budgettet (en pizza koster jo efterhånden 60 kroner!), og jeg vil langt hellere bruge de penge på gode, basisvarer og færre, men gode, restaurantsoplevelser. 

Men der er andre grunde til at have et basislager end at det gør madlavningen billigere. Det gør nemlig også madlavningen lettere og langt mere let tilgængelig - især hvis man ikke har træning. Det kræver dog god hukommelse (eller et godt system og orden i skabet) at holde styr på hvad man har og hvad man eventuelt mangler. 

Nu bringer jeg en oversigt over mit basislager - et gennemtestet system igennem 2,5 år - på et begrænset budget. Mit basislager er selvfølgelig tilrettet min madlavning, som spænder ret globalt, og derfor har jeg også mange specifikke ingredienser på lager - til indisk, til thai, til vietnamesisk, til mellemøstligt, til spansk, til italiensk osv. Langt de fleste ting på lager kan holde sig længe. Når der står en skråstreg /, er det i betydningen "eller".  

Frøken Uldbjergs Køkkens Basislager

Tørre basisvarer

Mel og korn
Hvedemel
Grahamsmel
Havregryn
Solsikkekerner/hørfrø
Rugmel
Rugkerner
Tørgær

Ris/pasta/bælgfrugter
Risottoris
Basmatiris/Jasminris/Brune ris
Pasta - et stort udvalg
Spaghetti
Nudler
Grønne linser, fx Puy
Kikærter/sorte bønner/kidneybønner 

Konserves
Hakkede, flåede tomater
Tomatpuré
Kokosmælk
Tun i olie/vand
Kikærter/bønner
Makrel i tomat/torskerogn
Ansjoser i olie (ny tilføjelse!)

Søde og sprøde ting
Rørsukker
Flormelis
Honning
Mørk chokolade
Rosiner
Tørret mango/morbær/tørrede abrikoser
Mandler
Hasselnødder

Bageting
Krymmel (yderst essentielt)
Bagepulver
Vaniljesukker
Vaniljepulver

Smagsgivere
Soltørrede tomater
Ketchup
Sennep
Mayonaise
Sennepspickles
Soya
Fiskesauce
Sød chilisauce
Hoisinsauce/Østerssauce
Rød karrypasta
Tahin
Boullionterninger

Tørre krydderier
Groft salt
Maldon/Fleur de Sal/Læsø salt
Hel, sort peber
Oregano
Basilikum
Timian
Paprika
Chiliflager
Røget paprika
Stødt spidskommen
Stødt kanel
Stødt kardemomme
Stødt koriander
Hel stjerneanis
Hele fennikelfrø
Hele sennepsfrø
Hele korianderfrø
Hel kanel
Hele kardemommekapsler
Laurbær
Gurkemeje
Karry
Garam masala

Olie, eddike
Ekstra jomfru olivenolie
Solsikkeolie
Lagereddike
Æbleeddike
Balsamico

Andre ting på lager
Kaffebønner
Instant kaffe
Te - både løs og breve
Svigermors gode solbærmarmelade
 

Friske basisvarer

I vindueskarmen
Krydderurter - altid rosmarin og timian i potter, persille/purløg/dild/mynte/basilikum i bundter
Citron
Rødløg
Løg
Hvidløg
Ingefær

I køleskabet
Mælk
Yoghurt
Smør
Æg
Parmesan
Ost 
Leverpostej
Hel chorizo
Bacon i skiver/tern/hel
Gulerødder, agurk, rød peberfrugt, broccoli/aubergine/squash, årstidens grønt, fx kål/asparges.
I fryseren
Ærter
Hel spinat
Fisk/kød
Hjemmelavet fond
Rester
Hindbær/blåbær/jordbær
Kogte/udblødte bønner/linser/kikærter


.... Og det var vist det! Som advertiseret for er mit basislager ret omfattede, men det føles ikke sådan for mig. Jeg er god til at bevare overblikket og finde på nye retter ud af de samme ingredienser. 

At lave så meget hjemmelavet mad som vi gør - også meget ofte til vores venner og familie - kræver at man ikke skal handle alt ind hver dag. Køen i et hvert discountsupermarked en hverdagseftermiddag kan dræne vigtig madlavningsenergi ud af selv den mest garvende indkøber. 

Størstedelen af retterne her på bloggen kan laves ud af ovenstående - og det er også sådan de er blevet til.

Jeg skrev faktisk dette indlæg for et år siden, og der er ikke meget der har ændret sig. Vi har stadig god gavn af basislageret, men det er blevet meget mere opryddeligt og vi har langt færre ting på lager, men sørger i stedet for at få brugt det er åbent. Og så forsøgte jeg mig også for et par siden med en madplan - og det er meget anbefalelsesværdigt. Det kommer der et særskilt indlæg om - der er nemlig rigtig mange penge og tid at spare på sådan en.

Nu får I nogle meget grimme billeder, som jeg har taget en mørk aften:

 

Smugkig i et lille, rodet, køkken. Men her er også et flot billede af vores IKEA-køkken vi satte op for 1,5 år siden:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar