fredag den 28. oktober 2011

Baba ganoush og mezze/tapas/antipasti


Baba ganoush løber hermed med prisen for den sjoveste titel på noget spiseligt. "Auberginepuré a la Levanten" lyder bare ikke helt så lækkert. I Levanten spiser de rigtig meget baba ganoush da det indgår i arabisk mezze, altså et slags forretsbrød med mange forskellige dips, salater og pitabrød. Jeg havde lavet en ordentlig omgang baba ganoush til nogle kyllingespyd, men da vi simpelthen ikke kunne spise op, måtte vi lave mezze til aftensmad dagen efter. Tag den, rugbrødsmadder med makrel til aftensmad! Jeg elsker personligt alle former for tapas, antipasti, mezze og forretter generelt og det bliver kun endnu bedre hvis der er mange retter, så det kan fungere som hovedmåltid.

Det er også en skide smart idé hvis man skal samle en masse mennesker til middag, det dyrker jeg tit. Det er altså lidt hyggeligt at sidde længe over maden og smånippe i maaaange timer. Friskbagt brød er selvfølgelig en nødvendighed og derudover er der ellers frit slag! Jeg er fan af ting som hummuspersillepesto, basilikumspestotomatpesto, men også indslag som tabbouleh og carpaccio og bruschetta.
Grønne salatblade med lidt balsamico gør sig også godt, eller tomatsalat.

Baba ganoush laves således:

2 auberginer
1/2 dl rigtig god olivenolie
2 dl yoghurt
1 spsk spidskommen
3-4 spsk tahin
2-3 fed hvidløg
Citronsaft
Hakket bredbladet persille
Salt og peber

De to auberginer prikkes hele vejen rundt med en gaffel og bages i ovnen ved 200 grader i 40 minutters tid til de er godt bløde. Lad dem køle af inden de halveres og det bløde kød skrabes ud og moses med en gaffel. Man kan også tage lidt af skrællen med. Spidskommen ristes på en tør pande og hvidløget hakkes fint. Alle tingene røres sammen og baba ganoushen smages godt til.  

Baba'en er den lysebrunlige ved siden af de grønne oliven.
Ja, sådan kan aftensmad også sagtens se ud :) Med et godt glas rødvin er det et regulært festmåltid.

søndag den 23. oktober 2011

Nordisk carbonara



Nordisk carbonara! Jeg synes selv det er ret genialt: En let, fiberfyldt og sprød udgave af en af mine yndlingsretter. Rimelig enkel tilføjelse: Nemlig fintsnittet hvidkål og lidt tørret ramsløg og et enkelt løg. Der er heller ikke æg i retten, men bare lidt fløde. Super hurtig hverdagsret som også sagtens kunne laves uden fløde eller med spidskål i stedet.

Til 2 personer

250 g pasta penne koges al dente og de sidste to minutter af kogetiden tilsættes
200 g frosne ærter. Husk altid salt.

150 g bacon i tern steges sprødt på en pande, tages af og lægges på køkkenrulle
1 stort rødløg hakkes.
1/4 hvidkålshoved snittes fint i strimler.


Panden tørres hurtigt af med et stykke køkkenrulle og løget og hvidkålen svitses i et dryp olivenolie til kålen falder lidt sammen. Tilsæt nu
2 tsk tørret ramsløg,
salt, peber
2 dl fløde, fx madlavnings og
1 spsk sød røget paprika

Når det er reduceret lidt og smager skønt, tilsættes baconen og det blandes let.
De afdryppede penne med ærter kommes tilbage i gryden og kål-bacon-blandingen tilsættes og der røres.

Servér med lidt ekstra ramsløg og, i en ideel gastronomisk verden, friskrevet Vesterhavsost.

mandag den 17. oktober 2011

Ærtesuppe med sprød parmaskinke og rugbrød


Jeg er jo studerende og det indebærer (åbenbart) at man på et tidspunkt skal skrive en såkaldt bacheloropgave. Jeg har valgt at arbejde sammen med en medstuderende, så skal de små 45-55 sider da nok skrive sig selv! Vi har besluttet at forsøge at gøre processen rigtig god og laver derfor også ofte mad til hinanden eller sammen. Fredag var ingen undtagelse og min makker foreslog ærtesuppe! Hun havde ingen opskrift, kun masser af gode ideér og således gik min hjerne igang.

Først skaffede vi lige nogle ærter. Jeg havde en idé om en italiensk ærtesuppe, og her er hvordan det gik til:




(Aftensmad til 3 personer)

2 løg
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk timian
Olivenolie
1 liter god grøntsagsboullion - alternativt hønsefond eller boullion
Salt, peber
650 g ærter

1 pakke god parmaskinke
6-8 skiver lækkert rugbrød

Hak løgene og hvidløget groft. Svits i en højkantet gryde ved middelvarme i olivenolien.Tilsæt fond og optøede ærter (eller som vi gjorde: Kogende fond og frosne ærter - virker fint) og varm i mellem lige præcis længe nok til ærterne er gennemvarme. Tak nu af varmen og blend suppen groft med din stavblender. Sæt gryden tilbage på blusset, tilsæt masser af salt og peber og smag til.

Mens suppen lige får det sidste, rister du parmaskinken på en hed pande til den bliver sprød og smækker og lægger den til side på en tallerken. Rugbrødet skæres super tyndt og ristes på en brødrister - hvis man har lyst kunne man jo også pensle med lidt olie og riste dem i ovnen. Eller skærer rugbrødet som croutoner.



Det er nok en af de mest enkle supper jeg nogensinde har lavet og i al beskedenhed: Hold nu op hvor blev det lækkert! Så simpelt og så lækkert. Jeg smagte den også dagen efter og jeg tror jeg allerede kender hemmeligheden udover selvfølgelig ærters fuldkommenhed: Løget gør underværker og giver en super dyb smag - så det kan på ingen måde udelades - højst opgraderes til skalotteløg eller bare flere!


Så smuk en ret. Lidt creme fraiche eller parmesan havde sikkert også gjort underværker. Rigtig tøseret, lav en og slå benene væk under dine veninder. Eller lav den før de gør! (Dårlige slogans kan jeg jo altid få en karriere ud af hvis det dér studie ikke rigtig funcioná)

mandag den 10. oktober 2011

Sandwichbrød med majs



Nogle gange skal man bare have et saftigt, let og lækkert sandwichbrød. Det var også grundideologien bag dette brød med majsgryn, som dog blev noget bastant i det. Det passede dog forrygende til Clubsandwich eller for den sags skyld, en god omgang BLTs (BaconLettuceTomato) eller "fattigmandsclubsanwich" kunne det også hedde. Jeg ved ikke hvorfor jeg bare synes at majs og kylling passer helt eminent sammen, det gør det bare! Måske fordi at gode, sunde kyllinger spiser majs?
Jeg søgte lidt på nettet og det eneste som gik igen i alle sandwichbrød-opskrifter var at der var smør og mælk i. Men jeg orkede ikke at lave et klassisk, så jeg erstattede smør med olie og mælk med yoghurt - det giver nemlig også en god, saftig krumme og dét er målet med sandwichbrød.

Flotte er de majsgryn jeg fandt i Rema i hvert fald og man skal ikke lade sig snyde af navnet - det ligner på ingen måde havregryn. Det ligner hirseflager (godt Frøken Uldbjerg, det siger jo folk endnu mere...), bare tungere og helt gule på en ret pæn måde.

Brødet her laves ved at finde ca. følgende frem:

10 g gær
1 liter vand
1 spsk salt
1 spsk solsikkeolie
2 store spsk yoghurt
1 spsk honning
300 g majsgryn eller majsmel
200 g eller mere smag fuldkornsspeltmel
Hvedemel for resten

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker, olie og yoghurt og bland det godt. Tilsæt majsgryn og speltmel og rør rundt. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt dejen med skeen eller farsrøreren så godt du kan. Sæt dejen i køleren natten over eller mindst 6 timer. Tag dejen ud og fyld den i en passende form. Sæt på køkkenbordet til efterhævning/afklimatisering i en times tid. Bag på nederste rille i 30-35 minutter ved 200 grader. Vend ud på en rist og lad det køle grundigt af - ellers er det umuligt at skære. Majsmelet gør brødets krumme ret porøs så det er lidt sværere at skære end andet brød.

Jeg synes altså at majsen som fænomen er ret fantastisk - også i de mellemamerikanske små tortillas - og også som blå eller sorte majs (ja, det findes! Og det er sejt!)

torsdag den 6. oktober 2011

Rabarber-blommemarmelade


Rabarber og blommer passer rigtig godt sammen i en marmelade. Tro mig. Bangs marmelader laver nemlig også versionen så vidt jeg husker. Begge dele er ret syrligt, men blommer har en slags fedme der passer fantastisk til rabarbers trådede, rå syre. Sukker og vanijle er selvfølgelig uundværligt - men sådan er det med alle marmelader. Farven blev helt fantastisk smuk - tilståelse, det er måske to måneder siden jeg lavede det, da rabarberne stadig voksede vildt, men var ret sure i det.

Jeg kan på ingen måde huske hvor meget jeg brugte - men det var halvt sveskeblommer og halvt rensede rabarberstængler, en masse dejlig rørsukker og 1 hel vaniljestang. Som altid mener jeg at man skal smage på sin marmelade - jeg ved at Frøken Jensens Syltebog har stramme regler omkring mængden af sukker og mængden af frugt, men man kan altså godt smage sig frem!

Rabarber og blommer koger i en stor gryde med en lille sjat vand, sukker og vanilje til konsistensen er som man allerbedst kan lide det. Marmeladen hældes på skoldede glas, låget skrues på med det samme og sættes til at afkøle lidt på køkkenbordet inden de ryger i køleren hvor de ikke kommer til at stå længe - tro mig, denne sammensætning er skøn.  

søndag den 2. oktober 2011

Fødselsdage i stakkevis "...og kager til"


Efteråret er højtiden for fødselsdage i min familie og vennekreds, også min egen fødselsdag er snart!
Så jeg laver lagkager og spiser lagkager og hygger med folk og synger fødselsdagssange upassende højt og det er simpelthen fordi jeg elsker fødselsdage! Det kan jeg takke mine forældre for der altid gjorde noget særligt ud af at fejre andre.

Forrige weekend havde min ven "M" fødselsdag, så han fik en Lagkagen med karamelliserede nødder og chokoskum. I fredags inviterede min gode veninde på La Glace - Danmarks fineste og mest nostalgiske konditori. På onsdag skal jeg endnu en gang lave lagkager med karamelliserede nødder som jo er inspireret af Svinkløvs famøse valnøddelagkage og på lørdag skal min anden gode veninde have cup cakes i dusinvis.

Karamelliserede hasselnødder eller "nogautine"


fredag den 30. september 2011

Majspandekager m. rødbede&gulerod, okse, spidskål og guacamole

Denne ret kunne med fordel også kaldes: "Stop spild af mad-metoden". Man tager en art "holder": Tortillas, saltede pandekager, tacoskaller, pitbrød, fladbrød - you name it og tilbereder noget fyld af sine køleskabsrester. Det er én af de bedste måder at rydde lidt op på. Vi havde nogle bolsjerødbeder til overs, nogle gulerødder, en moden avocado, spidskål, en rest ost, nogle meget bløde løg og en halv pakke hakket okse i fryseren. 

Jeg sørger ofte for at der ligger en pakke tortillas i skabet fordi 1) De kan holde sig længe og 2) De er så vildt alsidige: Burrito, fajita, stegt sprøde som "chips" eller favoritten: Quesedilla! Men denne gang var lageret gabende tomt og vi lavede i stedet en portion saltet pandekagedej. Der blev 8 store af denne portion - så kunne resterne spises til frokost med kyllingpålæg, sennepsdressing og spidskål. Tænk fremad! Så mindsker man nemlig også spild!

Majspandekager:

2 æg
1 pilsner
2 dl mælk
100 g majsgryn
50 g fuldkornshvedemel
100 g hvedemel
1 tsk salt
1 spsk oregano
1 spsk pimentón
1 spsk friskhakket urt eller eget valg, fx timian
2 tsk solsikkeolie

Pisk alle ingredienser grundigt og stil gerne dejen til hvile i køleren inden du skal stege dem på din største slip-let-pande.   

Jeg tænkte at lave en slags "salsa" af rødbederne og gulerødderne fordi de er så forholsvist hårde i det. Derfor blev rødbederne skrællede, gulerødderne vaskede og skåret i fine tern og fik sig lidt salt, peber og citronsaft og så ellers stegt ved middelvarme i 10 minutters tid i gryden.    

Imens hakkede jeg løg og hvidløg og svitsede det i olie sammen med kødet som også fik 1 lille dåse koncentreret tomatpuré og et væld af forskellige krydderier samt lidt chili.

Spidkålen blev skyllet og snittet fint. Avocadoen blev most med yoghurt, salt, peber og citronsaft og et dryp tabasco. Lidt god, lagret cheddar blev revet groft.

Så var ellers bare at stege pandekagerne og servere det hele :) Det blev overraskende lækkert og smagfuldt, det er lidt sjovere med hjemmelavede pandekager end de evindelige "grove" tortillas som egentlig smager lidt af købebrød...


Det er altid et hit at lave en masse forskellige dele til et måltid i stedet for en gryde med kogt pasta, ris eller kartofler og noget sovs med kød i... Meget mere moderne og tapas-agtigt. "Ræk mig lige guaca'en"!

Nåh, det smagte da meget godt at prøve at mindske hver danskers gennemsnitlige madspild på ca. 76 kg pr. år. (Tyg lige på den...)

torsdag den 29. september 2011

Bagte bolsjerødbeder m. krydrede vildtfrikadeller samt æble-sellerisalat

Tyndskrælleren. Din bedste ven i efterår/vinter.
Når jeg skal lave "rigtig" mad til en art romantisk middag, bliver det som oftest bagte rodfrugter af en eller anden art med noget lækkert kød, en salat og en dip eller sauce. Denne lørdag skulle bolsjerødbeder indkøbt i Torvehallerne spille hovedrollen, så de blev skrællede og skåret i tern og sammenbragt i et ovnfast fad med et par kartofler og en håndfuld gulerødder der kun lige blev vasket let. Olie, salt, peber og frisk timian som simpelthen stod i Rema og spredte italiensk stemning til en 10'er. Simpelt, skønt.

Som cheffotografen med glæde i stemmen bemærkede, så lignede det virkelig en omgang blandede bolsjer!
Jeg bagte det i ovnen i 1 times tid ved 215 grader. Farverne falmer lidt, men til gengæld er det til at tygge nu! Imens jeg ventede på bolsjefadet, tilberedte jeg resten.


 I Rema, som er et sted jeg faktisk holder meget af, har de nogle gange nogle sjove ting. Fx et pakke vildtkød på 400 g til 25 kroner. Den røg med hjem i fryseren og blev brugt denne aften. Der var også noget vildsvinekød, men fedtindholdet nærmede sig 20% i mod vildtkødets 10% og grunden til jeg går op i dette er selvfølgelig smagen. Jeg har en idé om at jo højere fedtindhold, jo mindre kød og desto mindre smag. En af mine venner påpegede engang at meget at smagen sidder i fedtet, fx i gode parmaskinker og dét må jeg give ham ret i lige på dét punkt. Jeg er klar over at tilberedningen i meget fedtholdigt kød er væsentlig for smagen og man på flere forskellige måder kan sno sig om "problemet".

Tilbage til vildtkødet. Jeg besluttede at friske det hakkede kød lidt op og iblandede flere forskellige ting, bl.a. hel enebær som jo er en klassiker til vildt:

400 g hakket vildtkød
1 stort løg
10 hele enebær
1 æg
1 dl rasp
Friskhakket timian
1 spsk sød paprika
Salt, friskkværnet sort peber

Hak løget superfint. Stød enebærene grundigt i morteren, disse var bløde i det og blev ikke til pulver, men hvis farsen bare røres grundigt sammen, skal smagen nok fordele sig. Hak eller klip timianen. Rosmarin eller oregano kan også fint bruges. Tilsæt alle ingredienser til kødet og rør grundigt med din farsrører. Put lidt film over farsen og stil den til hvile i køleren 20-30 minutter.

Så kan du jo lave en lille salat. Jeg hakkede noget spidskål (no shit, Sherlock), et par danske æbler, 3 stængler bladselleri, bladselleriblade og lidt agurk. Det blev overhældt med en tynd dressing af æbleeddike og flydende honning. Ret ristede hasselnødder have gjort sig rigtig godt lige inden servering som topping, men crispy var salaten nu alligevel.

 
Så var det blevet tid til at forme farsen til frikadeller. Også disse blev lagt i et ovnfast og smidt ind i ovnen, den var jo tændt og varm alligevel. Det bedste ved at ovnstege ting er det bliver jævnt, det er let og det kræver intet fedtstof. I dette tilfælde løb der også en hel del fedt fra uden at det fedtede køkkenet til. Smart. Jeg smagte selvfølgelig på stegeskyen og ganske rigtigt, masser af smag!


Det hele blev serveret med en hurtig whisky-flødesauce begået på en lille stegepande. Jeg tilsætte masser af frisk timian, 1 spsk dijonsennep, rigtig meget friskkværnet peber, 1 sjat soya, lidt sukker, 1 dl piskefløde og lidt for meget whisky, jeg vil anbefale 1/2 dl. Kog det grundigt til en lille bitte, men meget intens sauce.

Servér med dejlig rødvin, en sej person og lange, tændte kerter (og varme hjerter?)

Konklusion: Vildtkød er et hit! Det smager helt anerledes og... vildt? Og det er vel i for sig også så "økologisk" uden egentlig at være det. Dyret har jo levet vildt og godt i symbiose med naturen ("Det græs som antiloperne spiser...") og dét må da være topmålet af økologi/bæredygtighed? Jeg er erklæret fan! Næste gang skal der være tranebær til, måske friske. Og grønkål. Lyder det ikke lækkert? 

onsdag den 28. september 2011

Spaghetti carbonara (aka. Verdens Bedste Ret)

Endelig er den her! Bloggens opskrift på den klassiske ret Spaghetti carbonara som ingen ringere end Jamie Oliver har lært mig at lave. I hans version (i bogen "Middag med Jamie" som er én af mine favortikogebøger) laver han farfalle, sommerfuglepasta med pancetta og ærter drysset med finthakket mynte og basilikum! Siden dengang har jeg altid tilsat ærter til mine carbonaras. Deres sødme passer helt fantastisk med den salte, røgede bacon. Det er også en super smart måde at gøre retten mere fyldig på og så er det let lige at tage posen med ærter ud af fryseren og hælde direkte i pastavandet.

Denne aften blev retten tilberedt med peberpancetta fra Torvehallerne, skal I lige have billedet igen?


Carbonara kræver ikke mange ingredienser, jeg bruger ca. følgende til 2 personer:

300 g pasta eller spaghetti
100-200 g god, røget bacon
2 æg
1 dl piskefløde eller madlavningsfløde
50 g friskrevet parmesan
200 g ærter
Salt, friskkværnet sort peber

Start med at sætte pastavandet til at koge. Skær derefter din bacon i smukke tern og steg dem sprøde på en varm pande. Afdryp på køkkenrulle. De må gerne blive kolde, det gør ikke spor. Hvis du bruger bacon i skiver, hvilket også godt kan lade sig gøre, så vil jeg anbefale at lægge skiverne i ét lag på en bagepapirs beklædt bageplade og stege i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter. Afdryp også skiverne og bræk i mindre stykker. Jeg vil dog selv foretrække baconen i tern, det giver mere bid.

Så er det ellers bare at slå ét æg pr. mand/kvinde ud i en røreskål og piske æggene godt sammen. Krydr med salt og masser af friskkværnet sort peber. Så tager du dit stykke parmesan og river det på dit rivejern.

Sådan.
Pisk fløde og parmesan i æggeblandingen grundigt. Så er den klar.
Når pastaen koger tilsætter du salt som du plejer. Også selv om baconen er salt, usaltet pasta burde være forbudt. Hold godt øje med din pasta, den skal være super al dente til denne ret. Når du bedømmer der er 2 minutter tilbage af kogetiden tilsætter du ærterne direkte fra fryseren, bare rolig, de skal nok få nok.

Nåh, tænkte du, det er da meget let at lave carbonara! Men nu kommer det "svære": Lige når man har afdryppet pastaen skal ægge-fløde-blandingen tilsættes og der skal røres som en gal så æggene bliver "kogt" til en lind, cremet, men meget lækker sauce. Mit bedste trick er at afdryppe pastaen Ugrundigt, således at en del af kogevandet (der jo er fyldt med dejlig stivelse fra pastaen) bliver i gryden og dermed hjælper med at jævne saucen.

Når alt gik som det skulle, hælder du baconen i og rører rundt og sætter låget på indtil den første portion skal øses op. Det er rigtig lækkert at drysse med krydderurter og hvis man ikke lige har mynte, fungerer både purløg, persille, kørvel og frisk timian alle formiddabelt! Servér med ekstra parmesan og mere friskkværnet sort peber!

 

tirsdag den 27. september 2011

Torvehallerne - et oplevelsessupermarked


Ahh... Grøntsager i smukke kurve... Markeds-agtigt!
Il Fornaria-bod. Rugpastaen koster kun 25 kr for 400g. Det skal altså prøves. 
De famøse Torvehaller! Selvfølgelig har jeg også været der - endda søndagen efter de åbnede om fredagen, men først nu (dvs. i fredags) har jeg rent faktisk købt noget der. Kan hilse og sige at det er en fantastisk måde at bruge sin fredag aften på! Eftersom Torvehallerne har været under opsejling i 14 år (!) er der rigtig, rigtig mange mennesker der har en mening om dem. Gerne en kritisk mening - "det er for elitært", "det er for dyrt", "det er for lidt-folkeligt" og den seneste "hvor er de 10 bananer for 10 kr."Alle disse kommentarer afspejler - efter min mening - nogle danskeres holdning til mad og madlavning. Det er en sur, men nødvendig pligt, der skal overståes! Hver dag. Og det kender jeg da også godt. Men forestil jer for ét øjeblik at det var SJOVT at handle i Netto. Der var smagsprøver, begejstret, velaflønnet personale, andre kunder der delte ud af deres erfaringer med forskellige varer, altid inspiration til råvarer, vin og nogle damer der kunne lære én at købe gode rengøringsmidler og vaske tøj næsten uden vaskemiddel.

"Frøken Uldbjerg, du er en uhelbredelig (lettere naiv) idealist og optimist." Ja, og nogen skal jo være det.

Jeg synes at Torvehallerne gør det mere end sjovt at handle ind (ja, man må godt sige "handle ind" - tilpas mange mennesker gør det nemlig og så bliver det korrekt. True story). Det er ganske enkelt fantastisk! Og det bliver nok aldrig nogensinde en erstatning for discount supermarkeder der køber paller af konventionelle produkter, men det er til gengæld et oplevelsessupermarked. Personalet søger kontakt i alle boder og deler ud af deres viden om netop deres produkt og dét er simpelthen så hyggeligt og det hele værd! Jeg vil bruge Torvehallerne 1-2 gange om måneden og jeg vil sætte tid af til det og bruge det som ren og skær underholdning. Og jeg kan ikke vente!

Denne fredag skulle jeg selvfølgelig teste varerne, så jeg hjembragte blandt andet dette:


"Peber-pancetta", sagde slagteren og solgt til den dame! Prøv lige at smage på ordet. Skønt. 30 kr måtte jeg slippe for det stykke her. Der var vel små 200 gram og det var hos Cofoco-slagteren "Cleaver's".


"Bolsjerødbeder"fra Søris til 15 kroner for 1 kilo. Billigt billigt og så endda også økologisk!

Disse to varer blev grundlaget eller nærmere grundidéen i to retter som kommer efterfølgende.

Cleaver's-slagteren. Ganske billige priser, især på svinekødet som også er dansk. 
En hel biks kun med krydderier! Og bornholmsk sennep i maaaange forskellige versioner.
En til slagter. Hvor skønt er det lige! Og så med dejlige, klassiske slagtervarer. 
Fugde i alverdens farver. Smukt. 
Mennesker er her da.
Mini cupcakes fra Agnes. Mere moderne og fancy bliver det vist ikke. Men et sødt punktum er vigtigt :)

søndag den 25. september 2011

Pasta spirali m. oksepølse, bladselleri, rød peber og løg



Hvad viser dette billede monstro? Er det virkelig bredbladet persille? Igen på spil på bloggen? Nope, det er bladselleriblade. Ja, selvfølgelig kan man spise dem, de skal bare renses grundigt. Bladene spillede en stor rolle i en fordansket efterårsudgave af pasta español. Der var også nogle yderst lækre oksepølser fra Løgimose på spil. Sådan en pakke ligger til en tredivekronseddel og de 6 pølser blev delt op til at skulle rumme 3 hele aftensmåltider til 2 personer - og det gik skam fint. Jeg elsker Løgimose og i særdeleshed deres samarbejde med at bringe kvalitetsprodukter ud til dødelige Nettokunder. S.k.ø.n.t.! 


Se hvor fine og kødfulde pølserne var!

Denne aftens pastaret bestod af:

2 gode pølser
1 løg
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 tsk fennikelfrø
1 tsk stærk, røget paprika
1 spsk sød røget paprika
3 tsk oregano, basilikum, timian
2 røde peberfrugter
4 stængler bladselleri
1 lille dåse tomatpuré
Lidt mælk
1 tsk sukker
1 spsk balsamico
Salt, peber

Sæt pastaen til at koge. Hak løg og hvidløg, skær rødløget i tynde skiver på langs. Steg det i lidt olie sammen med pølserne og krydderierne. Skør grøntsagerne i passende stykker og steg dem også på panden til de falder lidt sammen. Tilsæt tomatpuré, mælk, sukker, balsamico og smag til med salt og peber. Mens det lige simrer lidt og pastaen er ved at blive al dente, renser du grundigt bladene fra bladsellerien og hakker dem noget så fint - så er de klar til at blive drysset over den færdige ret.

1 lille håndfuld blade fra bladsellerien
300 g spiralipasta eller andet
Friskrevet parmesan




Når pastaen er færdig og saucen sidder lige i skabet, blader du det hele sammen i gryden og drysser med bladselleribladene og friskrevet parmesan. Skøn ret! Masser af dejlig smag og man kan helt sikkert god undvære pølsen, men den giver nu lige dét ekstra.



lørdag den 24. september 2011

Stegte nudler m. spidskål og rejer samt ovnbagte forårsruller


Spidskål er virkelig min ven i denne periode. Det smager jo helt fantastisk råt, men nu skulle det prøves opvarmet nemlig i en omgang stegte nudler. En anden klassiker med spidskål er salat med rejer - så hvorfor ikke tilsætte rejer i denne omgang nudler.

Som en lille ekstra snack lavede vi også en lille portion forårsruller, denne gang med fyld af forskellige finthakkede grøntsager, penslet let med olie og bagt i ovnen. Resultatet blev rigtig godt hvis jeg selv skal sige det - dejen blev meget lækker sprød og det virkede ikke som om det var grundet olien.

 
Nudlerne skulle være friske og citrusagtige og fik derfor selskab af:

2 stængler fint-finthakket citrongræs
2 fed hvidløg
2 cm ingefær
1 lille stykke chili
1 spsk grøn karrypasta
saften af 1 lime
1 skvæt soya
1 skvæt sød chilisauce
200 g rejer, optøede
1 ordentlig skudefuld snittet spidskål

250 g nudler

Start allerførst med koge nudlerne i rimeligt vand, gerne et par timer før de skal bruges, så klistrer de nemlig ikke så let når de skal steges.

Hak derfor alle smagsgiverne og steg dem sammen med karrypasta i lidt olie i en wok. Tilsæt rejer, chilisovs, soya og lime samt spidskålen og lad det stå og falde lidt sammen ved svag varme. Tilsæt derefter nudlerne og vend det hele godt sammen, skru op for varmen og lad gerne nudlerne få lidt stegeskorpe.



Så er der serveret! Det er som om at når man bare laver mad i en wok så tager det aldrig mere end 5 minutter... :)

Forårsrullerne var af samme fremgangsmåde som sidst: Nogle forskellige grøntsager fra skuffen steges let med nogle smagsgivere og rulles derefter sammen. Forskellen var som sagt bare at de blev lagt i et ovnfast fad smurt med solsikkeolie, penslet med solsikkeolie og fik 12 minutter ca. ved 200 grader.

De ser ikke så sprøde ud, men det var de!
Serveres rygende varmt med limebåde og pinde. 

mandag den 19. september 2011

Hybenmarmelade



Min far og jeg havde super længe talt om at lave hybenmarmelade og en solskinssøndag kom han forbi med en posefuld friskplukkede hyben fra Nordsjælland. Så kunne jeg hygge mig med at skære enderne af, halvere hybenen og fjerne alle kernerne - som klør på hænder og arme! Det er et møjsommeligt arbejde, men det er skisme besværet værd! Så det er bare om at komme i sving.

Denne hyben var af sorten Rosa rugosa der klart er den mest udbredte i Danmark. Oprindeligt brugte man hyben som læhegn fordi den er så hårdfør og kan tåle salt i jorden og salt i luften - det er måske derfor hyben netop vokser langs de danske kyster. Hyben er derudover sprængfyldt med vitaminer og mineraler og mange helseeksperter mener at hyben kan klassificeres som superfood (Et forfærdeligt, irriterende begreb anvendt om diverse bær og frugter og tang som eftersigende er super godt for mennesket). Men hey, man kan godt se at hyben er sunde og lækre.

Når man først har sorteret frugtkødet og skallerne for sig, så skyller man dem i koldt vand og renser dem for yderligere kerner så de kommer til at se således ud:


Kernerne og enderne og de lidt for bløde-hyben kasseres. Ja, beklager, jeg ved det ser voldsomt ud, men de små bastardkerner klør og kradser! Så husk også at vaske hænder imens du klargører hybene.


For at lave hybenmarmelade er det nødvendigt at koge "skallerne" der er en del hårdere end alt andet man plejer at lave marmelade af. Put derfor de rensede skaller i en gryde med 3-4 dl vand og 1/2 dl friskpresset citronsaft og en flækket vaniljestang og kog det i 20 minutters tid. Tilsæt 500 g sukker til 1 kg hybenskaller og lad simre ved svag varme i yderligere 20 minutters tid. Smag på marmeladen. Mangler den lidt citron? Hyben har ikke meget syrlighed naturligt og derfor er det således vigtigt at balancere syre-sukker-balancen i sin marmelade. Min marmelade blev ret grov for det er jo det skønne ved at lave det selv, man kan selv bestemme konsistensen. Personligt elsker jeg når man kan tygge på noget!

Hæld marmeladen på skoldede glas, sæt låget på med det samme og lad køle på stuebordet natten over. Opbevar derefter i køleskab. Kan sagtens spises dagen efter - det smager helt vidunderligt!