lørdag den 24. september 2011

Stegte nudler m. spidskål og rejer samt ovnbagte forårsruller


Spidskål er virkelig min ven i denne periode. Det smager jo helt fantastisk råt, men nu skulle det prøves opvarmet nemlig i en omgang stegte nudler. En anden klassiker med spidskål er salat med rejer - så hvorfor ikke tilsætte rejer i denne omgang nudler.

Som en lille ekstra snack lavede vi også en lille portion forårsruller, denne gang med fyld af forskellige finthakkede grøntsager, penslet let med olie og bagt i ovnen. Resultatet blev rigtig godt hvis jeg selv skal sige det - dejen blev meget lækker sprød og det virkede ikke som om det var grundet olien.

 
Nudlerne skulle være friske og citrusagtige og fik derfor selskab af:

2 stængler fint-finthakket citrongræs
2 fed hvidløg
2 cm ingefær
1 lille stykke chili
1 spsk grøn karrypasta
saften af 1 lime
1 skvæt soya
1 skvæt sød chilisauce
200 g rejer, optøede
1 ordentlig skudefuld snittet spidskål

250 g nudler

Start allerførst med koge nudlerne i rimeligt vand, gerne et par timer før de skal bruges, så klistrer de nemlig ikke så let når de skal steges.

Hak derfor alle smagsgiverne og steg dem sammen med karrypasta i lidt olie i en wok. Tilsæt rejer, chilisovs, soya og lime samt spidskålen og lad det stå og falde lidt sammen ved svag varme. Tilsæt derefter nudlerne og vend det hele godt sammen, skru op for varmen og lad gerne nudlerne få lidt stegeskorpe.



Så er der serveret! Det er som om at når man bare laver mad i en wok så tager det aldrig mere end 5 minutter... :)

Forårsrullerne var af samme fremgangsmåde som sidst: Nogle forskellige grøntsager fra skuffen steges let med nogle smagsgivere og rulles derefter sammen. Forskellen var som sagt bare at de blev lagt i et ovnfast fad smurt med solsikkeolie, penslet med solsikkeolie og fik 12 minutter ca. ved 200 grader.

De ser ikke så sprøde ud, men det var de!
Serveres rygende varmt med limebåde og pinde. 

7 kommentarer:

  1. Hold op det ser lækkert ud :) jeg har aldrig kastet mig ud i sådan spidskål, men det kan jeg da se at jeg bliver nød til!

    SvarSlet
  2. Hold da helt op det ser lækkert ud. Jeg sidder virkelig og bliver vildt sulten.

    SvarSlet
  3. Hej Line
    Det er ganske snedigt at bruge spidskål på denne måde, men råt som salat er det altså også ganske fantastisk, sådan sødligt og sprødt og ikke så bittert som hvidkål. Så ja, det bliver du nødt til :)
    Kh Natalie som også jævnligt kigger forbi din blog :)

    SvarSlet
  4. Hej Kathrine,

    det er en vildt let ret og ganske fedtfattig, så spring bare ud i det :)
    Jeg brugte nogle ret plain nudler, er sikker på nogle lækre (fuldkorns, måske?) nudler kunne højne niveauet yderligere!

    Kh Natalie

    SvarSlet
  5. Åh hvor ser de lækre ud!! Jeg må snart lave forårsruller igen - tak for dejlig inspiration :)

    /Gitte

    SvarSlet
  6. navigate to this web-site this link her comment is here Louis Vuitton Dolabuy try this website Discover More Here

    SvarSlet