søndag den 25. september 2011

Pasta spirali m. oksepølse, bladselleri, rød peber og løg



Hvad viser dette billede monstro? Er det virkelig bredbladet persille? Igen på spil på bloggen? Nope, det er bladselleriblade. Ja, selvfølgelig kan man spise dem, de skal bare renses grundigt. Bladene spillede en stor rolle i en fordansket efterårsudgave af pasta español. Der var også nogle yderst lækre oksepølser fra Løgimose på spil. Sådan en pakke ligger til en tredivekronseddel og de 6 pølser blev delt op til at skulle rumme 3 hele aftensmåltider til 2 personer - og det gik skam fint. Jeg elsker Løgimose og i særdeleshed deres samarbejde med at bringe kvalitetsprodukter ud til dødelige Nettokunder. S.k.ø.n.t.! 


Se hvor fine og kødfulde pølserne var!

Denne aftens pastaret bestod af:

2 gode pølser
1 løg
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 tsk fennikelfrø
1 tsk stærk, røget paprika
1 spsk sød røget paprika
3 tsk oregano, basilikum, timian
2 røde peberfrugter
4 stængler bladselleri
1 lille dåse tomatpuré
Lidt mælk
1 tsk sukker
1 spsk balsamico
Salt, peber

Sæt pastaen til at koge. Hak løg og hvidløg, skær rødløget i tynde skiver på langs. Steg det i lidt olie sammen med pølserne og krydderierne. Skør grøntsagerne i passende stykker og steg dem også på panden til de falder lidt sammen. Tilsæt tomatpuré, mælk, sukker, balsamico og smag til med salt og peber. Mens det lige simrer lidt og pastaen er ved at blive al dente, renser du grundigt bladene fra bladsellerien og hakker dem noget så fint - så er de klar til at blive drysset over den færdige ret.

1 lille håndfuld blade fra bladsellerien
300 g spiralipasta eller andet
Friskrevet parmesan




Når pastaen er færdig og saucen sidder lige i skabet, blader du det hele sammen i gryden og drysser med bladselleribladene og friskrevet parmesan. Skøn ret! Masser af dejlig smag og man kan helt sikkert god undvære pølsen, men den giver nu lige dét ekstra.



5 kommentarer:

  1. Uhm nu bliver jeg sulten! Men må nøjes med lidt the lige nu. Det ser rigtig lækker ud

    SvarSlet
  2. Hey Karina.

    Tak for din kommentar. Tjekkede lige din blog ud, den er super fin og hyggeren! Sådan en krea/madblog? Jeg gad virkelig godt kunne strikke! Og pastaretten kan varmt anbefales - den er garantrisset også børnevenlig og sund og sådan :)

    Venligst
    Natalie

    SvarSlet
  3. Æv, jeg synes altså aldrig at min Netto har de der pølser! De har som regel kun dem med kylling:( Engang havde de også sån nogle små brunchpølser, men dem kan jeg heller ikke finde længere..
    Pastaretten ser super lækker ud og ville helt sikkert vække lykke herhjemme:)

    SvarSlet
  4. 9a replica bags gucci fake o4t80h9n71 replica bags us visit this site right here n0x08y4f01 fake louis vuitton replica bags dubai z7m58r3w14 Check This Out u9b28r0d73 best replica bags online replica bags from turkey z5q55s8e15

    SvarSlet