Viser opslag med etiketten Wannabe-pizza. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wannabe-pizza. Vis alle opslag

mandag den 27. juni 2011

Pizza - "fake" købe

Nogle gange har man bare lyst til købe-pizza. Ikke noget fancy-hjemmelavet-nærmest sundt-gøgl, nej, en overflod af politisk ukorrekte kødprodukter og masser af klam ost. Men både den tanke samt viden om hvor dyrt pizza egentlig er blevet lavede vi et simpelt regnestykke: Er det ikke næsten ligeså hurtigt at lave det selv - hvis man bruger en købe-bund - og så til halv pris? Det tog 40 minutter at lave dem i alt og vi regnede ud at den ene pizzas pris var 26 og den anden 30. Så jo, det var langt billigere og stadig bedre. Men det lignede købepizzaer fordi der var skinkestrimler på den ene!   

Mmm... Chorizo og frisk timian

Et lille hjørne til en rest gorgonzola samt røget hjortepølse med fennikel fra Aalbæk. Nok mit hjørne.

Cheffotografens yndlings: Skinke, løg, jalepeños, masser af tørret chili og oregano

Oliven og chorizo kom der også på... 
Tomatsaucen var den samme som i indlægget om HELT hjemmelavet pizza. De der købebunde bliver jeg aldrig nogensinde vild med, men hurtige - det er de. Så sådan et lille pizza-samlesæt er altså rart i en snævr vending, men er på ingen måde så godt som den ægte vare!

tirsdag den 24. maj 2011

Kæmpe bruschetta med aubergine, gorgonzola, parmaskinke, rødløg og grønne oliven

Jeg havde bagt et gigantisk brød på basis af surdej og semolinamel (en slags grov, gullig durummel). Men det gik noget galt. Efter hævningen var dejen blevet helt flydende og uregerlig, men i min distræthed væltede jeg det alligevel ud på en plade, smed det i ovnen og håbede på det bedste... Det hævede slet ikke i ovnen og blev meget, meget fladt. Det smagte dog egentlig fint, men var noget sprødt. Derfor tænkte jeg at det kunne bruges som en art kæmpe-bruschetta, wannabe-pizza, kald det hvad du vil. Det blev noget alternativt, men fint mættende og lidt anderledes.


Jeg startede med at lave en tomatsovs af:
3 fed hakkede hvidløg
1 hakket løg
1 dåse hakkede tomater
1 sjat balsamico
Salt, peber
1 tsk honning
1 spsk basilikum
Lidt vand

Svist løg og hvidløg i olie, tilsæt resten og lad simre i så lang tid du orker. Flæk dit kæmpe fladbrød og smør med tomatsovsen. Jeg ved at der på irma.dk ligger en lignende grundidé hvor de bruger et af deres halv-bagte foccasiabrød som bund.



Nu kan du jo sådan set gå helt amok med hvad du har lyst til. Jeg brugte denne dag:

1 aubergine i skiver
1 stor pakke parmaskinke
Lidt gorgonzola på den ene halvdel
1 rød løg
2 kugler frisk mozzerella
Grillede grønne oliven uden sten (virkelig lækre, købt i Fakta)
Basilikum
Salt, peber

Fordi mit brød var så sprødt, blev bruschettaerne bagt ved høj varme i 15 minutter. Rucola ville have været en god topping og shiraz fungerer også fint til :) Eller lidt friskhøvlet parmesan. Der var rigtig meget mad, så der er lækre rester til frokost i morgen. I morgen kal jeg en helt speciel ret i tankerne: Asiatisk blomkålsalat med crunchy satay-gris, det glæder jeg mig til at lave! Selv om jeg ikke helt hvordan endnu :)