søndag den 19. juni 2011

Morgenboller


 Jeg har også hosteret læsegruppemøde - og der skulle selvfølgelig lidt morgenmad på bordet. Jeg lavede som altid koldhævede boller - men med få anderledes greb end sædvanlig. Jeg havde god tid, så jeg lod dem hæve i 18 timer i køleren og æltede dem nærmest i 10 minutter inden.

Jeg lavede dejen af:

5 g gær
1 liter vand
1 spsk honning
1/2 spsk salt
Masser af havregryn
Masser af ruggryn
Fuldkornshvedemel
Hvedemel

Opløs gæren i vandet. Tilsæt resten og ælt med din farsrører til "glutentrådene" er synlige og dejen begynder at virke sej. Få eventuelt din mand til at overtage. Eller sæt dig i sofaen og se lidt nyheder imens. Jo længere, jo bedre. Sæt film stramt henover og smid i køleren. Inden de skal bages, tager du dem ud på køkkenbordet så dejen lige kan vågne. Sæt på en bageplade og drys med havregryn. Servér lune med ost, hjemmetlavet jordbærmarmelade eller hvad du lige har lyst til. Vi fik vist ikke lige taget et billede af de færdigbagte boller, men de var smukke lyse og ret høje i det. Kan varmt anbefales!

7 kommentarer:

  1. Hej Frøken Uldbjerg.

    Det køkkenredskab som er på billedet af din bolledej - hvad hedder det?

    Med venlige hilsner
    Tobias

    SvarSlet
  2. Hej Tobias!

    Det fantastiske redskab kaldes en "farsrører" - helt eminent til dej og fars. Det kan købes i Kunst og Køkkentøj i Bernikowsgården lige ved Pistolstræde i Indre by. Den koster 81,- og kan ses her: http://www.kunstogkokkentoj.dk/search.php?lang=dk&search=fars.

    Venligst
    Natalie

    SvarSlet