Disse sprøde spætter er stærkt inspireret af Klidmosters indlæg her samt Price'rnes Store Scoremiddags sprøde version af søtunge, men som altid freestylede jeg og brugte det der var. Cheffotografen havde fanget nogle frosne MSC-mærkede rødspættefiletter - inspireret af den seje blogger lige her der skriver så fint om MSC - Marine Stewardship Council - "et fødevaremærke der har til formål at certificere bæredygtigt fiskeri." SKØNT. Jeg er faktisk stor fan af fødevaremærker - inkl. Nøglehullet. Super idé der er nogen uddannede der har tjekket fedt-energi-sukker-kulhydrat-salt-tilsætningsstoffer-protein-forholdet for én :)
Nå, men disse spætter blev tøet op, dybbet tørre med køkkenrulle og lagt i et ovnfast fad. Derefter blev der lavet det sprøde indslag. Da vi af en eller anden grund aldrig har rasp, måtte vi selv igang. Vi havde kun friske grovboller, så vi rev dem på den fine side af rivejernet og ristede det let på en pande. Faktisk ret lækkert, men lidt besværligt. Ellers blev der i toppingen brugt:
Friskrevet øko-rasp af hjemmegjorte boller |
citronskal af en hel økocitron
Lid citronsaft
Salt, peber en masse
2 fed hvidløg
Det blev så rørt op med raspen
og smørt blidt ud på fisken.
Den kom i en tændt ovn på 180 grader i ca. 20 minutter - og de sidste 5 minutter 225 grader.
Det skal ikke tages ud før fisken synligt er blevet tilberedt og derfor er helt hvid og raspen er gylden og lækkersprød. |
1 mango
1 håndfuld cherrytomater
1 lille rødløg
Lidt frisk basilikum
Dressing af nyslynget honning, balsamico, salt, peber og lidt olie
Skær mango i passende stykker. Skær tomaterne i kvarte. Hak rødløget fint. Bland det hele i en smuk skål. Lav dressingen og hæld den over. Drys det hakkede basilikum over.
Ellers serverede vi en blanding af brune og røde ris der skal koge i ca. 40 minutter. Røde ris er virkelig lækkert til alskens slags mad og så smager de ikke ligeså sundt som brune ris :) Men er det alligevel.
Lidt porre og forårsløg lå under fisken og blev også fortæret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar