Spaghetti carbonara (aka. Verdens Bedste Ret)

Endelig er den her! Bloggens opskrift på den klassiske ret Spaghetti carbonara som ingen ringere end Jamie Oliver har lært mig at lave. I hans version (i bogen "Middag med Jamie" som er én af mine favortikogebøger) laver han farfalle, sommerfuglepasta med pancetta og ærter drysset med finthakket mynte og basilikum! Siden dengang har jeg altid tilsat ærter til mine carbonaras. Deres sødme passer helt fantastisk med den salte, røgede bacon. Det er også en super smart måde at gøre retten mere fyldig på og så er det let lige at tage posen med ærter ud af fryseren og hælde direkte i pastavandet.

Denne aften blev retten tilberedt med peberpancetta fra Torvehallerne, skal I lige have billedet igen?

Carbonara kræver ikke mange ingredienser, jeg bruger ca. følgende til 2 personer:

300 g pasta eller spaghetti
100-200 g god, røget bacon
2 æg
1 dl piskefløde eller madlavningsfløde
50 g friskrevet parmesan
200 g ærter
Salt, friskkværnet sort peber

Start med at sætte pastavandet til at koge. Skær derefter din bacon i smukke tern og steg dem sprøde på en varm pande. Afdryp på køkkenrulle. De må gerne blive kolde, det gør ikke spor. Hvis du bruger bacon i skiver, hvilket også godt kan lade sig gøre, så vil jeg anbefale at lægge skiverne i ét lag på en bagepapirs beklædt bageplade og stege i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter. Afdryp også skiverne og bræk i mindre stykker. Jeg vil dog selv foretrække baconen i tern, det giver mere bid.

Så er det ellers bare at slå ét æg pr. mand/kvinde ud i en røreskål og piske æggene godt sammen. Krydr med salt og masser af friskkværnet sort peber. Så tager du dit stykke parmesan og river det på dit rivejern.

Sådan.

Pisk fløde og parmesan i æggeblandingen grundigt. Så er den klar.
Når pastaen koger tilsætter du salt som du plejer. Også selv om baconen er salt, usaltet pasta burde være forbudt. Hold godt øje med din pasta, den skal være super al dente til denne ret. Når du bedømmer der er 2 minutter tilbage af kogetiden tilsætter du ærterne direkte fra fryseren, bare rolig, de skal nok få nok.

Nåh, tænkte du, det er da meget let at lave carbonara! Men nu kommer det "svære": Lige når man har afdryppet pastaen skal ægge-fløde-blandingen tilsættes og der skal røres som en gal så æggene bliver "kogt" til en lind, cremet, men meget lækker sauce. Mit bedste trick er at afdryppe pastaen Ugrundigt, således at en del af kogevandet (der jo er fyldt med dejlig stivelse fra pastaen) bliver i gryden og dermed hjælper med at jævne saucen.

Når alt gik som det skulle, hælder du baconen i og rører rundt og sætter låget på indtil den første portion skal øses op. Det er rigtig lækkert at drysse med krydderurter og hvis man ikke lige har mynte, fungerer både purløg, persille, kørvel og frisk timian alle formiddabelt! Servér med ekstra parmesan og mere friskkværnet sort peber!

 

Pasta med ærter og serrano

Jeg er stadig syg og mildt sagt negativ. Har fået skrevet konklusionen, bevares, og brugt endnu en solskinsdag indenfor. Men jeg mangler stadig en mundtlig eksamen og det er som om at administrationens hjerne er blevet svitset af de hede kontore. Hvor svært kan det egentlig være at planlægge en eksamen? Kommer det bag på dem at vi er 40 elever der skal op når vi nu har været 40 hele semestret i gennem? Hvorfor skal 10 af os så op på et endnu ukendt tidspunkt når jeg burde have været oppe d. 16.? Føler de sig forpligtede til at oplyse os om det? Næh. De har jo magten. UNDSKYLD min vrede, men det er for sindssygt. Det skal lige siges at forhistorien er enorm lang og hvis I kendte den, ville I være på min side. Uden tvivl. Og løg. Håber jeg.

Nå, men mad skal der jo på bordet og køleren gemte ikke på noget særligt interessant. Måske fordi vi ikke har handlet i en uge. Derfor blev det pasta, mit lager er uudtømmeligt. Ja, jeg ved det, jeg består nu af kvart snot, smerter, ynkelighed, kvart te og halv pasta. Og nys. Hvor mange gange kan et menneske egentlig nyse?

Stærkt inspireret af disse pigers idé om at putte flødeost i pasta, brugte jeg en rest philidelphia i denne ret. Og det bliver ikke sidste gang. Hold kæft det var godt! Røg lige ned i løgnhalsen. Resten af retten ligner også, men vores køleskabsrester er åbenbart identiske - måske derfor jeg med det samme følte et vist slægtskab.

300 g muslinger fra Urtekram fra Det Uudtømmelige Pastalager (DUP)
1 pakke virkelig dejlig serrano (fra mamá), 6 store skiver (bacon ville også være godt)
200 g frosne ærter
2 spsk philidelphia
1 håndfuld rynkede cherrytomater
1 fed hvidløg
1 løg
Sjat mælk
1 spsk oregano
Frisk timian
Salt, peber

Kog pastaen. Tilsæt ærterne det sidste minut. Steg serranoen sprød og lækker i ganske lidt olie og stil til side. Hak løget og hvidløget og steg i lidt olie. Tilsæt tomater, timian, oregano, salt og peber og lad det lige blive lidt slattent. Tilsæt nu philien og nyd synet af ægte cremethed. Smag grundigt til og vend i de let afdryppede pastaer (med ærterne, du huskede det, ikke?) Servér med dejlig sofa og parmesan. Og kleenex...

Forresten, jeg så lige noget meget skægt: Kan I huske Forbrydelsen? Den første? Ja den hvor Sofie Gråbøl ser mystisk ud i mange, lange timer og har en nizzle sweater på? Den er der jo lavet et amerikansk remake af! The Killing hedder den... Herre god og tro mod originalen, hvilket gør mig stolt over at være skandinaver. Og have mega sart lys hud.