Muren fra Palæstina-siden ved Bethlehem. Med street-art. |
Dette billede er taget i januar 2011 af mig. Det vi ser er en 8 meter høj betonmur. Tre gange højere end Berlinmuren. Jeg synes bare lige I skulle se det :) Nu tilbage til hummus. I Palæstina og mange andre lande starter måltidet med arabisk mezze. Ja, ligesom tapas. En masse små lækre retter man nipper til inden hovedmåltidet. Det er faktisk mest en masse slags dip som man dypper pitabrød i. Hummus er fast bestanddel. Mere om de andre dips senere :) For eksempel den med det bedste navn: Baba ganoush. Ja, det var en teaser! Hummus er sindssygt lækkert, sundt og billigt og virkelig let at lave. Det fungerer i mange sammenhænge: Som tilbehør, som dip, forret eller appertizer til en festlig sammenkomst. Jeg tøede mine hjemme-udblødte og kogte kikærter på, der var vel ca. 200 g. Så tog jeg ellers resten af ingredienserne frem: 200 g kogte kikærter 2 fed hvidløg 1 citron Tahini, 2 spsk eller mere Yoghurt, ca. 2 spsk Palæstinensisk jomfruolivenolie (eller bare god kvalitets jomfruolivenolie) 2 tsk. spidskommen Evt. 1 tsk cayennepeber Salt, peber Blend det hele i din foodprocessor eller med en god stavblender. Det er lidt svært at lave det i en blender, da hummus er for fast til at blive ordenligt blendet sammen. Men prøv dig frem. Og smag dig frem. Citron, salt og olie er kikærters bedste venner, for de får de lidt melede, proteinholdige og meget sunde ærter til at smage af noget. Tahini er det vigtigste for hummus'ens silkebløde smag og konsistens. Som bekendt er tahini sesamsmør lavet af sesamfrø og salt. Urtekram laver en udmærket en, men jeg kan bedst lide mine arabiske grønthandlernaboers, den er mere flydende og smager af mere. |
MUUUMS! Den er skide god den hummus Natalie, og det er fantastisk! For jeg har haft det med hummus som du beskriver andre har haft det med koldhævet brød - ja ja, I siger det er så nemt, men forklar mig nu ordentligt hvad jeg skal putte i. Det var min jomfru-hummus, jeg håber du kan fornemme min begejstring.
SvarSletLÅVE, Anne
Hej Anne.
SvarSletJeg skriver lige til dig her også :) Jeg er bare rigtig glad for at du har fået løftet sløret for tilblivelsen af hummus. Og så efter min opskrift, wauwsa! Meget stolt frøken her. Og tro mig, du kommer til at lave hummus igen og igen fordi det er super let når man lige har taget på det :) (det sidste var sagt med ægte jysk accent - because I miss you!)
Glæder mig til at se dig vælte Købstaden når du skal til koncert, du er altid velkommen her på "hotellet" eller "restauranten" alt efter hvad du har lyst til :)