søndag den 27. marts 2011

Fiskedeller, kartofler og ærter med hjemmerørt remo og aïoli

Nogle gange, nej, faktisk ret ofte, får jeg lyst til sådan noget simpelt, velsmagende mad, hvori der lægges masser af tradition og kærlighed. Fiskedeller! Det er sådan lidt børnemenu-agtigt, men fantastisk! Denne aften lavede vi pomfrits, remo og mayo til! Samt ærter og gulerødder i stave. Man skulle tro vi var to femårige... For det er det rene barnemad, super lækkert og let at lave!

Her er fremgangsmåden:

Pomfrits (fnis):
500 g kartofler
Olivenolie
Salt, peber
Oregano
Frisk rosmarin

Tænd ovnen på 225 grader. Skrub kartoflerne under vandhanen, lad dem beholde skrællen på. Skær dem i fine både/stænger og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og vend dem med en god slat olivenolie. Krydr med salt, peber, oregano og lidt frisk rosmarin. Bag i 40-60 minutter til de er godt sprøde. Vend dem eventuelt undervejs.

Hjemmelavet aïoli:
1 stor, smuk, økoæggeblomme eller et bæger pasteriserede blommer 
Vindruekerneolie eller en neutral olie eller eget valg
Saft af en halv citron
1 tsk dijonsennep
Salt, peber
2 fed meget finthakket hvidløg

Dette er sådan en ting vi lige er begyndt på at lave. Mest fordi at emulsion er sådan noget frygtindgydende noget. Hvad nu hvis det går galt?? Hvis det skiller?? Så er jeg jo en køkkenfiasko! Men man kommer sig over det, for det går galt den første gang. Men tro på dig selv og du vil aldrig spise andet end hjemmelavet. Det smager fortrinligt! Vi udfører det med håndkraft, hvilket er lidt hårdt, så hvis du ejer en god elpisker eller monster-stavblender, så prøv med den. Her er cirka hvad man skal gøre:

Tag en god, solid plasticskål, fx en Magrethe der kan tåle lidt. Find dit bedste piskeris. Nu skulle du have taget æggeblommen ud af køleren for 2 timer siden, huskede du det? Godt. Put æggeblommen i skålen. Gem evt. hviden til bagværk eller din fiskefars i køleren. Pres citronen og hæld det ved blommen. Tilsæt også senneppen. Pisk det godt sammen. Nu skal der piskes! Mens du pisker, tilsætter din aïoli-makker olien i bittesmå dryp. Du pisker som en gal! Din makker tilsætter nu olien i en tynd, tynd, lille stråle. Du pisker stadig. I bliver ved. Og ved. Og ved. Og BANG! Lige pludselig sker emulsionen og konsistensen skifter! Det ligner nu mayonaisse! Omend en lidt tynd én, men det er fordi der skal piskes mere olie i den. Jo mere olie, jo luftigere mayo! Når den er smuk gullig og luftig, tilsættes hvidløget, salt, peber, det smages til og sættes til trækning i køleren. 

Første gang det lykkedes er en kæmpe-sejr! Hvis nu det begynder at skille, så kan jeg ikke huske hvad man skal gøre, så det må I selv finde ud af :) Evt. på det dét  internet....

Videre i børnemenuen!

Hjemmerørt remolade:
3 spsk grov sennepspickles
2 dl yoghurt, fx græsk 2 %
Citronsaft
Lidt sukker
Salt, peber
1 gulerod    

Så enkelt er det at røre sin remolade selv! Man køber sådan et glas, fx dette: 

Man kan få dem i tre varianter: Hel, grov og findelt. Find din egen favorit. Og bland den som du har lyst. Nogle gange bruger jeg skummetmælksyoghurt og 1 spsk økomayo, det kommer sådan lidt an på hvad det skal bruges til. I denne version fint-fint-hakkede jeg en gulerod og rørte ved, det blev lækkert og crunchy! God kontrast til den bløde fiskedelle.

Fiskedeller:
400 g torskefars fra Fiskebørsen på Bryggen 

Jep, jeg købte det færdiglavet hos en fiskemand. Næste gang laver jeg det selv, jeg ejer bare ikke en vildt god hakker, men mon ikke man kan bruge en foodprocessor? Men det smagte virkelig dejligt, fin fiskesmag og lækker, saftig konsistens. Jeg synes egentlig også det fra supermarkeder kan være ganske ok, især hvis det er helt frisk og den med laks. Man kan jo altid selv spiffe den op med krydderier, krydderurter, fintlakket løg og hvidløg, citronskal eller hvad man synes :)
Jeg formede farsen med en ske og stegte på en pande ved middelvarme i lidt olie og smør i 5-7 minutter. 

Ved serveringen tilberedte jeg lidt frosne ærter i mikrobølgeovnen og skær lidt gulerødder i stave og serverede ellers hele den hyggelige herlighed på en tallerken:


Man tror det ikke, men aïolien er den mest gule til venstre i billedet! 

Smukt, hva'? Dét får du vist nok også lyst til at lave, tror jeg nok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar