Nu har jeg vist sat rumpetten i klaskehøjde... For hvordan laver man en ægte chili con carne? Min opskrift er min studie-hverdags-version og den smager af noget og er mættende og god. Og hurtig. Hvis jeg havde uanede midler ville jeg bruge fedtfattigt, velhængt øko-frilandstyr i gedigne stykker og ikke hakket kød og jeg ville lade det simre i mange timer med den bedste chipotlechili... Nuvel... Denne opskrift er godt krydret, men ikke brændende stærk, medmindre du putter den hele chili i... Tør du?
Mmm... Og så er det billigt, sundt og let! |
Til 2 personer i 2 dage, måske hedder det 4 personer? Who cares...
400 g hakket oksekød 3-7%
150 g kidneybønner, kogte eller 1 dåse. Hvide eller sorte er også gode. Eller black-eyed.
1 rød peberfrugt
1 dåse flåede tomater
4 fed hvidløg
2 løg
1 hel rød chili (hvis du tør!) ellers tørret, efter smag
2 tsk spidskommen
2 tsk stødt koriander
1 hel stjerneanis
1/2 stang kanel
1 spsk røget paprika, stærk eller chipotle
2 tsk cayenne
1 spsk sød paprika
2 tsk sukker/honning
Salt, peber
Servér med nogle af nedenstående ting eller alle:
Ris
Guacamole
Creme fraiche/yoghurt
Limebåde
Friskhakket bredbladet persille
Brød
Hvis du bruger tørrede kidneybønner, så start aftenen før med at udbløde dem i rigeligt vand i mindst 12 timer, fx natten over. Kog dem derefter i en frisk omgang vand i ca. 45 minutter – mærk efter med en gaffel, de må meget gerne have bid! Udkogte ting, nej tak! Afdryp dem derefter i et dørslag og stil til side til senere. Når man nu er i gang med bønne-udblødnings-koge-ståhejset kan man lige så godt lave hele posen - og fryse de kogte bønner ned i mindre portioner. Så har man til næste chili :)
Hak hvidløg, løg og chili groft. Svits i lidt olie til det er blankt. Tilsæt kødet og gennemsteg. Tilsæt nu alle krydderier og steg godt. Tilsæt peberfrugten som du har skåret i tern. Tilsæt bønner og flåede tomater, smag til med salt, peber og sukker. Måske skal der lidt vand i? Prøv med 2 dl ca. Sæt til at simre i en 15 minutters tid eller mere, mens du tilbereder ris og tilbehøret.
Guacamole: Mos kødet med en gaffel og tilsæt lime/citronsaft, salt, peber og lidt yoghurt. Vend evt. hakket persille i, det gør det friskt!
Smag din chile con carne til – det er det vigtigste! Mangler den salt, styrke eller er den for stærk? Lav den efter din smag – hvis den imidlertid er for stærk, er sukker og evt. mere tomat dit bedste middel. Sukker afrunder nemlig smagen og er ligeså vigtigt i det salte køkken som – ja, salt. Akkurat ligesom man altid skal bruge et nip salt i kager og andre søde sager – det fremhæver smagen, afstemmer sødmen og giver dybde i smagen.
Servér det hele i din favoritskål og spis op. En Corona gør det til ægte mexi-fest!
Prøv at komme et stykke mørk chokolade i næste gang!:)
SvarSletMums ud over forslaget med mørk chokolade vinder retten også ved en tår øl samt en tår kaffe og overvej evt. at erstatte de hakkede kød med stykker af oksetykkam
SvarSletHvordan kan det være at alle der har opskriften på ægte C.C.C vil bruge bønner,det er c.c.c med bønner ,men ellers er du tæt på ,tjek wiki
SvarSletSikke mange anonyme kommentarer på denne opskrift!
SvarSletTil Anonym 1 og 2: Tak for de gode tips - jeg putter faktisk altid chokolade i, havde blot glemt at skrive det. Og øl og kaffe er også rigtig gode idéer!
Til Anonym 3: Hvis du lægger mærke til det, kalder jeg ikke min Chili con carne for den "ægte" - blot for min egen "studie-hverdags-version". Der er altid mange meninger om "ægte" opskrifter - og sjovt, da jeg tjekkede wikipedia (hvor alle som bekendt kan skrive, og derfor er det ikke en videnskabelig kilde) - der stod:
"Beans (frijoles), a staple of Tex-Mex cuisine, have been associated with chili as far back as the early 20th century.[5] The question of whether beans "belong" in chili has been a matter of contention among chili cooks for a long time. It is likely that in many poorer areas of San Antonio and other places associated with the origins of chili, beans were used rather than meat, or in addition to meat."
Og siden jeg er studine og stor fan af bønner - så kommer de i min version. Ægte eller ej. Jeg er tosset med det. :)
Mange hilsner
Frøken Uldbjerg
k8i87o8d71 o8u39o3u52 z0r62i2o14 p2s42p4q50 d9l71u2p71 g0n80z0s02
SvarSlet