Kunst Og Køkkentøj! Også kendt som verdens bedste køkkenbutik! (http://www.kunstogkokkentoj.dk) Den ligger i Bernikowsgården, et stenkast fra Magasin (som jo har Mad&Vin hvor jeg ville udelukkende ville handle hvis jeg var rig.)
Man kan sagtens forvilde sig derind som nybegynder, personalet kan deres kram (haha) og kan med ynde vejlede dig! For kendere er det et sandt mekka af kobbergryder, specielle linseforme og remedier der kan lette arbejdet i et køkken gevaldigt! Deres udvalg af maskiner er også fascinerende!
Det er en professionel køkkenbutik, så umiddelbart ser det måske ikke så indbydende ud, men døm aldrig bogen på dens forside! Jeg synes at man kan finde de bedste og billigste køkkenredskaber i landet i denne butik. Imerco, Kop&Kande og Inspiration ligner det rene plastic-designer-helvede i forhold til dette sande kvalitets-sted! Ikea er neanderthal-agtig i forhold til dette! Her er hvad jeg købte denne eftermiddag:
1 springform, 24 cm i diameter = 47,-
1 tomatkniv/steakkniv = 33,-
1 sennepsflaske, 35 cl, flex-plastic = 33,-
1 sort hærdet plasticskærebræt = 150,-
Det lyder måske nørdet. Men dét spækbræt er fantastisk! Det er bakterie- og lugtfrit i modsætning til ALLE andre plasticskærebrætter og lavet af noget helt unikt materiale! DErudover er det tykt og stabilt! Lækkert, lækkert. En sennepsflaske er god til olie, da den forhindrer overdosering. En tomatkniv er god til.... tomater! Og frugt og grønt. Og som pizza- og steakkniv (og så har jeg en i forvejen). Springformen er min yndlingsform og alligevel har jeg ikke haft én i 1,8 år! Det er som om at kagerne bare bliver smukkere og mere saftige i springform. Og nårh ja, til lagkagebunde ikke at forglemme!
P.S. Så pakker de også tingene ind i lækkert, brunt papir! Gamle dyder, ja tak til KOK!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar