tirsdag den 24. maj 2011

Mexicansk mandag på matriklen


JA, vi spiser meget de samme 10 retter. Jeg ved det godt. Derfor har jeg taget skeen i den anden hånd og klistret to A4-papirer sammen, taget en masse tuscher og klippe-klistret-mind-mappet mig ind i inspirationens himmel, gastronomisk bevares. Måske får I lov til at se det i morgen.

I dag skulle det endnu en gang være tryg og dejlig mad (har jeg nævnt at jeg er midt i opgave-helvede og min psykiske tilstand muligvis smitter af på min madlavning der er MEGET tryghedssøgende?)

Billeder siger mere end ord (er ikke sikker på at det er "videnskabeligt" nok til universitetet, men afleverer sgu snart en opgave KUN med billeder - tag den, professor-typer)

Okset hakkekød med løg, chili, gulerod, tomat og hvidløg
Rød snackpeber, agurk, tomat, citronsaft og sumak til rå salsa
Revet gulerod - lidt mere nærende end slatne salatblade
Risrester fra i går - gør det lidt autentisk
MONSTER jalepeñosglas med sprøde pebre
Super cremet guacamole med ægte fraiche 6% af øko-avocado! SÅ gode!

4 kommentarer: