Jeg elsker at lave marmelade selv - det er billigere og smager ofte bedre. I dag fandt jeg et bundt rabarber i grønthandleren og selv om de kostede 30 kroner, snuppede jeg dem. Jeg fandt også 1 kg jordbær til 25 kroner. Derudover brugte jeg vel 700 g sukker, saften af en appelsin og lidt vaniljesukker. Der er vel for 10 kroner. 65 kroner i indkøb - det lyder lidt dyrt. Men der kom 5 store glas ud af portionen og de tager jo snildt 20 kroner for ét glas Den Gamle Fabrik, Irmas eller lignende. Derfor: Det er altså billigere :)
1 kg rabarber
1 kg friske jordbær
700 g sukker
saften af en appelsin
1 dl vaniljesukker
Skyl jordbær og skær den grønne top af. Skær dem i stykker. Læg i en god gryde. Skyl rabarber og skær i tynde skiver. Læg også i gryden. Tilsæt appelsinsaften, sukkeret og vaniljesukkeret og læg låg på. Varm langsomt op og kog i 20 minutter - smag til. Rabarber er jo noget sure, måske skal der mere sukker i? Skyl nogle glas i kogt vand og evt. lidt atamon og hæld marmeladen på. Skru låget på med det vuns og stil dem til afkøling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar