søndag den 1. maj 2011

Kardemommeboller med spelt


Til den nylavede marmelade, synes jeg nogle lidt old-school boller ville passe godt til. Derfor lavede jeg lige hurtigt en let æltet dej med masser af kardemomme - det elsker jeg nemlig.

25 g gær
5 dl lunkent vand
2 dl yoghurt
1 tsk salt
15 kardemommekapsler
2 tsk stødt kardemomme
1 tsk kanel
Lidt sukker
200 g havregryn
Fuldkornsspeltmel
Grahamsmel
Hvedemel


Rør gæren ud i vandet og yoghurten. Tilsæt salt og sukker. Knus kardemommekapslerne i en morter og tag den grønne skal fra. Knus frøene så grundigt du kan. Tilsæt til gærblandingen samt den stødte kardemomme og kanel. Tilsæt havregryn, speltmel og graham efter behag og hvede - mine blev ret grove. Ælt dejen til den stadig er lidt klistret og lad den hæve i 2-3 timer, gerne et varmt sted. Jeg klippede bare nogle stykker af den hævede dej fordi jeg ikke lige gad forme dem - men det kan du bare gøre :) Lad dem efterhæve i 30 minutter og pensl med lidt sammenpisket æg for den smukkeste overflade og bag i 25-30 minutter alt efter størrelse ved 200 grader.

1 kommentar: