søndag den 5. juni 2011

Antipasti

Eksamensstress er tilsyneladende ikke noget som mit daglige indtag af smoothies med C-vitaminer og fuldkornskost kan håndtere. Derfor har jeg nu halsbetændelse, feber og generelt ubehag. Men jeg mangler kun konklusionen og afleverer mandag - og så er min blogge-skrivelyst tilbage 100 %. Denne uge har nu heller ikke budt på de store kulinariske udskejelser, dels pga. børnepasning (fiskedeller og bolognese - igen), dels pga. opgaveskrivning.... Ud af de sidste 5 dage har 3 af dem stået på pasta - så derfor blev dagens aftensmad - antipasti (sygeversionen uden så mange dikkedarer...)

Noget dejligt hjemmelavet brød fik selskab af olivenolie, cherrytomater, frisk mozzerella og frisk basilikum og en lille tur i ovnen. Voila! Bruschetta magarita. Altid en favorit.



En pakke carpaccio som jeg fik stukket i hånden af mamá fik selskab af rød peberfrugt i tern, purløgsblomster, olivenolie, salt, peber, grana padano og lidt mere basilikum. I mangel af rucola og generelt indhold i køleskabet, fungerede den røde peberfrugt ret fint som det crunchy element.


Dejlig let og smagfuld aftensmad - lidt forretsagtig dog. Cheffotografen tog sig også lige en rugbrødsmad med oksespegeren fra Aalbæk og den nye løgrelish. Det fungerede super godt sammen!

Desserten var hindbærsnitter fra emmery's - de var gode og friske, bevares, men manglede en del afrunding i smagen. Dejen manglede salt og sukker, hindbæren manglede syrlighed og glasuren var i et mønster og derfor også mangelfuld. Men alt i alt vil jeg nok spise hindbærsnitter fra emmery's igen, man kan smage kvaliteten omend den mangelfulde tilsmagning.
Jeg tror dog snart jeg må prøve at lave hindbærsnitter selv, det virker ret simpelt...

3 kommentarer:

  1. Det ser rigtig lækker ud! Rigtig sommermad.
    Kh sandra

    SvarSlet
  2. Åhh, hvor ser det dog godt ud!! :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Hej frk. U
    Det ser så dejligt let og sommerligt ud! Man takker sig selv, når man lige husker på at man ikke behøver at lave så tung mad i sommervarmen (jeg kan godt glemme det lidt) :-)
    Hvis du kaster dig ud i snitterne, så kan du evt. lade dig inspirere lidt her: http://ganeoggaffel.wordpress.com/2011/06/03/sprøde-snitter/
    hvor Emilie skriver om vores succes med meyers opskrift. Hvis man er mere til glasur, kan man jo droppe sukkeret, men jeg må indrømme at trods egne forventninger jeg ikke savnede det!

    Julie/Gane&Gaffel

    SvarSlet