søndag den 21. august 2011

Gratin med porre, kartofler, squash og kalkunbacon


Min søde veninde laver ofte flødekartofler til mig - og hun gør det fantastisk! Det er altså en lækker ret når den tilberedes med respekt og kærlighed - og fløde. Jeg fik dog imidlertid en idé der genbrugte idéen lidt, men samlede hele måltidet i ét fad: Kartofler, squash og porrer i rustikke skiver, løg og hvidløg og en anelse chili, tørret ramsløg, kalkunbacon og frisk mozzerella på toppen.


"Fløden" bestod af en rest piskefløde, ca. 1 1/2 dl, mælk, salt, peber og dijonsennep pisket let sammen. Så ind i ovnen og 45 minutter senere er det aftensmad. Tilbehøret blev tomater skåret i tern og vendt med en ordentlig håndfuld bredbladet persille samt balsamico, salt og peber.

Retten blev faktisk rigtig god og dejlig let - næste gang vil jeg enten lave en bechamelsauce af en slags eller bruge ægte fløde og lidt revet muskatnød. Men retten kan jo varieres i det uendelige og jeg tænker bacon, timian, muskatnød, kartofler og knoldselleri i tynde skiver vil udgøre en fantastisk efterårsret. Men også rødløg, søde kartofler, kartofler og gulerødder. Masser af idéer her!    


2 kommentarer: