Granola med quinoa, kokos, citron og vanilje

"Granola" lyder bare pænere end "müsli" - og i min verden er forskellen også til høre lidt konkret på ordlyden. Granola lyder lækkert, sundt og sprødt, måske endda en lille smule eksotisk og krydret. Müsli lyder støvet, tørt, tysk, praktisk og af rosiner der er helt hårde. Denne meget lækre og lidt anderledes opskrift fandt jeg ved et tilfælde på denne meget fine og inspirerende blog. Det er den selv samme blogger som vandt VM i hverdagsmad med sin kødsauce med squashspaghetti i 2012 hvis I husker det.  Jeg fulgte dog ikke helt hendes opskrift, men næsten. Så her kommer den i min version:

300 g grovvalsede havregryn af god kvalitet
100 g lys quinoa
1 spsk brun farin
2 spsk lys agavesirup
2 spsk kokosolie
70 g solsikkekerner
70 g græskarkerner
70 g kokosmel
2 tsk vaniljepulver
2 tsk vaniljesukker
skal af en hel citron
2 håndfulde rosiner (tilsættes til sidst)

Agavesirup var nyt for mig - men det er godt nok lækkert og nemt at bruge også i salatdressinger osv. Jeg købte denne i min lokale helsekost. 

Start med at skylle quinoaen i koldt vand og kom det i en stor skål. Put også havregrynene i samt græskarkerner, solsikkekerner, kokosmel, vaniljepulver, vaniljesukker og riv citronskallen udover. Bland det godt sammen. I en gryde kan man så smelte kokosolie hvis den ikke er helt flydende - jeg brugte dog mikroovnen. Rør den brune farin godt ud i kokosolien, det skal helst smelte lidt. Rør også agavesiruppen i. Hæld nu blandingen af kokosolie, farin og sirup over alle dine tørre ingredienser i skålen og bland det godt inden du fordeler hele herligheden på en bagepapirsbeklædt bageplade. Mængden fylder ca. det hele. Bag det i ovnen ved 200 grader, og ved gerne rundt i det flere gange. Jeg gav min granola ca. 25 minutter og vendte i det 4 gange. Det bliver ret brunt, men det skal det altså være. Køl det helt af og bland så rosinerne i til sidst (det er nemlig et rigtig godt trick). Jeg hældte min granola på et stort patentglas og det fyldte næsten det hele.  

Virkelig dejlig opskrift, som jeg klart skal lave igen. Jeg er stadig ikke nået helt til bunds i mit glas efter ca. 3 ugers tid, men det holder sig stadig dejligt sprødt og godt. Jeg synes ikke citronsmagen er meget gennemtrængende, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at den var. Det eksperimenterer jeg lige med til næste gang.

IKEA laver nogle dejlige robuste patentglas - de kan anbefales.

Æblemost

Så er det for alvor efterår. Oktobermåned er lige om hjørnet, bladene falder af træerne og forandringer sker. Også i mit liv. Min lille blog her har ligget i dvale i mange måneder, ja, næsten et helt år. Dette skyldes forskellige ting, men mest af alt et fuldtidsjob som pludselig kom dumpende og sugede min tid til sig, og overlod mig meget lidt energi til indkøb og madlavning, og slet ikke til kreativitet mht. madlavning. Nu er jeg lige startet som studerende igen, og på på trods af arbejdet ved siden af og studierne også tager meget tid, så har jeg fundet entusiasmen, kreativiteten, skrivelysten og bloggelysten frem igen! Jeg vil også bestræbe mig på at svare på kommentarer igen - det er nemligt så dejligt at høre fra jer derude.

Ellers er alt som det plejer at være: Jeg blogger om hvad end jeg har lyst til, og mest af alt kan man forvente en masse dejlig hverdagsmad, brød, kager, tips, tricks, idéer og masser af rablerier.

Jeg vil starte med at kvittere med et rigtig dejligt efterårstip: Æblemost! Gerne den ufiltrerede slags hvis du spørger mig. Og i Irma har de denne 3-liters herlighed - bag-in-a-box-æblemost. Fantastisk at have sådan en liggende i køleskabet og så tappe sig et koldt glas med efterår!

Pizza med tun, ansjoser, oliven og løg

God MSC-mærket tun i olivenolie.

Som et led i ansjos-udfordringen, skulle jeg selvfølgelig prøve at lave en pizza med ansjos. Der kom også tun på, for det synes jeg normalt heller ikke hører til på pizza, men det passer godt ind i dette udfordrings-halløj, og så passer det selvfølgelig også godt sammen med ansjos. Udover dette kom der også sorte oliven, rødløg og kapers på. Resultatet? HELT fantastisk. Glemt alt hvad du tror om tun på pizza og ansjosen generelt. Det er helt forrygende sammenbragt i skønneste forening på pizza.

Først startede jeg med at finde en god tun. Og selv om det er sådan rigtig gennemtærsket kokke-agtigt at sige "Uden gode råvarer, ingen god mad", så passer det altså altid. Og især med tun, som virkelig findes i nogle helt forfærdelige kvaliteter. Jeg tror jeg gav omrking 20 kr. for denne, og jeg fandt den i Superbrugsen. Men ellers er min erfaring at tun i olie fungerer bedst, for ellers bliver det lidt tørt når nu ovnen står på de små 250 grader. Ellers brugte jeg denne opskrift på hhv. dej og tomatsovs. Siden jeg skrev den opskrift for to år siden, har cheffotografen fundet ud af at hvis man lige blender tomatsovsen med en stavblender midt i processen, og så lader den simre yderligere bagefter, bliver resultatet meget autentisk og lækkert.

Ansjosen. En underlig lille fisk, der dog nu er fast inventar i mit basislager.

Så klargøres alle ingredienser...

Ellers brugte vi til 1 tunpizza:

1 portion pizzadej
1/2 portion tomatsovs

1 kugle frisk mozzerella, smuldret eller skåret i mindre stykker
1 rødløg i skiver
1 dåse/glas rigtig god tun i olie
4-6 ansjosfileter, skåret i bittesmå stykker
1/2 almindelig, finthakket løg
1 stor håndfuld sorte oliven, skåret i mindre stykker
Lidt frisk timian
Masser af friskkværnet peber og en god tsk halvsalt i flager
Lidt god olivenolie til at dryppe over til sidst

Man kan næsten ikke se ansjsoserne, og det er heller ikke meningen lige på denne pizza for ansjos-begyndere.

Ellers er det ligetil:

- Rul bunden tyndt og fint ud
- Smør med tomatsaucen
- Fordel mozzereallaen jævnt
- Drys det finthakkede alm. løg udover
- Fordel tunen ansjosen i jævne stykker
- Læg til sidst rødløg, kapers og oliven på
- Krydr med salt og peber og dryp også lidt olie på samt en krydderurt som fx timian eller frisk oregano

Bag ved 250 grader i en forvarmet ovn i ca. 10-15 minutter, alt efter hvor god din ovn er. Hold øje.

Vidunderet inden en tur i den varme ovn.

Og klar til at smagseksplosion!

Velbekomme - du vil ikke fortryde denne opskrift, hvis du som jeg blev træt af de samme pizzaer om og om igen, det her, det er noget nyt!

"Orecchiette" med broccoli

Denne ret er fra Jamie Olivers kogebog "Jamies mad på 30 minutter" - en slags konceptkogebog, hvor man skal kunne lave en hovedret med tilbehør og/eller en lille dessert på omkring 30 minutter. Bogen er rigtig fin og inspirerende, og beskriver arbejdsgangen i køkkenet i stedet for bare en decideret opskrift.

Jeg faldt pladask for denne ret, for broccoli er svær at gøre rigtig spændende. Det er langt fra min yndlingsgrøntsag, men den ryger alligevel altid i indkøbskurven fordi den er smuk og sund og grøn. I opskriften her bruger man også en anden af mine ikke-favoritter: Ansjosen. Uha, den er jeg ikke blevet venner med før for ganske nylig. Så som I nok kan fornemme, så er denne ret en slags udfordringsret - noget jeg kan anbefale alle køkkenentusiaster at sætte sig for at lave med råvarer man ikke er tryg ved eller ikke plejer at bruge. Det er sjovt og spændende at udfordre sine fordomme om visse råvarer samt stimulere sine smagsløg.

En lille, hel, meget salt fisk. Uhyggeligt. Men smagfuld viste det sig.

Orecchiette er en form for pasta der betyder "små ører", og er små flade, skåleformede pastaer. Jeg har ledt og ledt efter denne pastaform i Danmark, men har ikke kunnet opstøve den. Forslag modtages gerne! Det eneste sted jeg kunne finde dem var på De Ceccos hjemmeside - men at bestille flere kilo hjem for en enkelt ret er måske lige lovligt ambitiøst. Derfor brugte jeg konkylier, som måske er det der minder mest om orecchiette (som jeg have på lager).

Opskriften er frit efter Jamie's, med egne tilføjelser:

Til 2 sultne personer

350 g konkyliepasta (vi brugte fuldkorn)
1 stort hoved broccoli
5-6 hele ansjoser i olie
1 stor spiseskefuld kapers
3 fed hvidløg
1 lille hel tørret chili eller en tsk chilipulver
Lidt frisk timian
Lidt citronskal
Lidt olivenolie
Masser af friskrevet parmesan

Start med at sætte pastavandet over. Skyl broccolien og skær buketterne fra stokken. Skær stokken i mindre stykker og put dem i en foodprocessoren sammen med ansjoserne, kapers, hvidløg, timian, citronskal og chili. Blend det sammen til en art puré.

Puré in the making

Varm en stor spegepande op og hæld lidt olivenolie på. Hæld nu puréen på panden sammen med en lille kop vand, lidt mere timian og steg det ved middelvarme mens pastaen koger. Når der er ca. 4-5 minutter tilbage af pastakogetiden, hældes de klargjorte broccolibuketter i og koges med de sidste par minutter. Afdryp pasta og broccolibuketter let - det må gerne være til den våde side - og hæld det nu op i panden til broccolipuréen. Tilsæt et par håndfulde af de friskrevne parmesan og evt. lidt af kogevandet og rør det godt rundt. Servér med lidt mere parmesan og lidt olivenoliedryp.

En ny hverdagsret er født.

Både broccolien og ansjoserne klæder hinanden og smager helt anderledes når det laves på denne måde. Det er virkelig et hit, og det kan anbefales til alle der er ansjos-spektikere ligesom mig (man kunne jo eksempelvis undlade at fortælle sine gæster der er ansjoser i...)

Stegte Le Puy-linser

Dette var et eksperiment, som faktisk blev ganske vellykket. Vores madbudget er ikke det mest imponerende, så nogle dage skal det bare være hurtigt, sundt, nemt og billigt. En pose Le Puy-linser lå og stirrede i skabet, som jeg havde købt i et anfald af sundhed, men aldrig fået brugt. Grønne linser og røde linser er fast inventar og bruges jævnligt som jævner og fyld i især supper. Le Puy er en mindre, fancy, fransk, grøn linse, som næsten ikke smager melet, men er ret kogefast og bliver ret sprød. Den blev faktisk endnu bedre af at blive stegt på panden og resultatet blev nogle sprøde, lækre linser.

Til 2 personer:

200 g Le Puy-linser
Salt
Vand

Linserne koges efter anvisningen på pakken.

2 fed hvidløg
1 rødløg
1 helt hoved broccoli
3 gulerødder
1 peberfrugt
Salt, peber
Citronsaft
2 tsk pikant, røget paprika
2 tsk basilikum
Evt. et par skiver chorizopølse

Chorizoen steges på en rummelig pande og tages fra. Chorizofedtet bliver på panden og fungerer både som olie og smagsgiver. Rødløg og hvidløg hakkes fint. Gulerødder skæres i små tern. Broccolien brækkes i små buketter og peberfrugt skæres i tern. Rødløg og hvidløg svitses. Grøntsagerne tilsættes og der røres lidt. Tilsæt også paprika, salt, peber og basilikum. Når det er faldet lidt sammen efter et par minutter tilsættes linserne og det hele steges et par minutter - gerne ved høj varme. Smag til med citron, salt og peber. Til sidst pyntes der med chorizoen og så er der serveret.