tirsdag den 7. juni 2011

Salade Nicoise


Egentlig burde denne opskrift hedde "Salat-med-tun-æg-og-majs-i-barndomshjemmets-orange Magretheskål-som-fik-når-det-var-ægte-sommer". Jeg har tydelige og dejlige minder om denne ret som vi ofte fik med snasket hvidløgsflutes og koldskål m. jordbær til dessert. Og det blev altid serveret i den store orange skål, altid, så den manglede meget i aften. Jeg synes vejret har været forfærdeligt lummert og varmt de sidste par dage, feber hjælper måske heller ikke ligefrem, så jeg havde derfor slet ikke lyst til varm mad, men kolde bade og knasende frisk salat.

Derfor lavede jeg en salat af:

1 hoved iceberg (i en ideel verden ville grønthandlerne have haft romaine)
1 rød snackpeber
1 agurk
1 bundt radiser
3 gulerødder
1 håndfuld persille
3 æg
1 dåse (god) tun (det findes)
Grønne oliven


Kog æggene som du har lyst, smilende er lækkert, det er vel 5-6 minutters kogetid.
Skyl og skær grøntsagerne som du har lyst. Afdryp tunen. Arrangér det hele på et smukt fad eller i den slidte orange skål.


1000-øer-wannabe-dressing lavet af:

Ylette
Paprika
Citronsaft
Ketchup
Sukker
Salt, peber
Tabasco

Bland grundigt og smag grundigt til. Sukker/syre-balancen er vigtig i denne dressing. Finthakket skalotteløg, lidt hvidløg eller lidt HP-sauce er også godt i.

Dressingen før den piskes

... og efter
Servér med ristet brød eller friske boller eller bare spis og nyd :)

søndag den 5. juni 2011

Pasta med ærter og serrano


Jeg er stadig syg og mildt sagt negativ. Har fået skrevet konklusionen, bevares, og brugt endnu en solskinsdag indenfor. Men jeg mangler stadig en mundtlig eksamen og det er som om at administrationens hjerne er blevet svitset af de hede kontore. Hvor svært kan det egentlig være at planlægge en eksamen? Kommer det bag på dem at vi er 40 elever der skal op når vi nu har været 40 hele semestret i gennem? Hvorfor skal 10 af os så op på et endnu ukendt tidspunkt når jeg burde have været oppe d. 16.? Føler de sig forpligtede til at oplyse os om det? Næh. De har jo magten. UNDSKYLD min vrede, men det er for sindssygt. Det skal lige siges at forhistorien er enorm lang og hvis I kendte den, ville I være på min side. Uden tvivl. Og løg. Håber jeg.

Nå, men mad skal der jo på bordet og køleren gemte ikke på noget særligt interessant. Måske fordi vi ikke har handlet i en uge. Derfor blev det pasta, mit lager er uudtømmeligt. Ja, jeg ved det, jeg består nu af kvart snot, smerter, ynkelighed, kvart te og halv pasta. Og nys. Hvor mange gange kan et menneske egentlig nyse?

Stærkt inspireret af disse pigers idé om at putte flødeost i pasta, brugte jeg en rest philidelphia i denne ret. Og det bliver ikke sidste gang. Hold kæft det var godt! Røg lige ned i løgnhalsen. Resten af retten ligner også, men vores køleskabsrester er åbenbart identiske - måske derfor jeg med det samme følte et vist slægtskab.

300 g muslinger fra Urtekram fra Det Uudtømmelige Pastalager (DUP)
1 pakke virkelig dejlig serrano (fra mamá), 6 store skiver (bacon ville også være godt)
200 g frosne ærter
2 spsk philidelphia
1 håndfuld rynkede cherrytomater
1 fed hvidløg
1 løg
Sjat mælk
1 spsk oregano
Frisk timian
Salt, peber

Kog pastaen. Tilsæt ærterne det sidste minut. Steg serranoen sprød og lækker i ganske lidt olie og stil til side. Hak løget og hvidløget og steg i lidt olie. Tilsæt tomater, timian, oregano, salt og peber og lad det lige blive lidt slattent. Tilsæt nu philien og nyd synet af ægte cremethed. Smag grundigt til og vend i de let afdryppede pastaer (med ærterne, du huskede det, ikke?) Servér med dejlig sofa og parmesan. Og kleenex...

Forresten, jeg så lige noget meget skægt: Kan I huske Forbrydelsen? Den første? Ja den hvor Sofie Gråbøl ser mystisk ud i mange, lange timer og har en nizzle sweater på? Den er der jo lavet et amerikansk remake af! The Killing hedder den... Herre god og tro mod originalen, hvilket gør mig stolt over at være skandinaver. Og have mega sart lys hud.

Antipasti

Eksamensstress er tilsyneladende ikke noget som mit daglige indtag af smoothies med C-vitaminer og fuldkornskost kan håndtere. Derfor har jeg nu halsbetændelse, feber og generelt ubehag. Men jeg mangler kun konklusionen og afleverer mandag - og så er min blogge-skrivelyst tilbage 100 %. Denne uge har nu heller ikke budt på de store kulinariske udskejelser, dels pga. børnepasning (fiskedeller og bolognese - igen), dels pga. opgaveskrivning.... Ud af de sidste 5 dage har 3 af dem stået på pasta - så derfor blev dagens aftensmad - antipasti (sygeversionen uden så mange dikkedarer...)

Noget dejligt hjemmelavet brød fik selskab af olivenolie, cherrytomater, frisk mozzerella og frisk basilikum og en lille tur i ovnen. Voila! Bruschetta magarita. Altid en favorit.



En pakke carpaccio som jeg fik stukket i hånden af mamá fik selskab af rød peberfrugt i tern, purløgsblomster, olivenolie, salt, peber, grana padano og lidt mere basilikum. I mangel af rucola og generelt indhold i køleskabet, fungerede den røde peberfrugt ret fint som det crunchy element.


Dejlig let og smagfuld aftensmad - lidt forretsagtig dog. Cheffotografen tog sig også lige en rugbrødsmad med oksespegeren fra Aalbæk og den nye løgrelish. Det fungerede super godt sammen!

Desserten var hindbærsnitter fra emmery's - de var gode og friske, bevares, men manglede en del afrunding i smagen. Dejen manglede salt og sukker, hindbæren manglede syrlighed og glasuren var i et mønster og derfor også mangelfuld. Men alt i alt vil jeg nok spise hindbærsnitter fra emmery's igen, man kan smage kvaliteten omend den mangelfulde tilsmagning.
Jeg tror dog snart jeg må prøve at lave hindbærsnitter selv, det virker ret simpelt...

torsdag den 2. juni 2011

Løgrelish

Jeg havde som sagt købt en ordentlig røvfuld løg. Mildt sagt.

Løgposen. Post-relish.
I går begav jeg mig så ud i at lave en relish. Egentlig tænkte jeg kompot, men så slog jeg ordene op og fandt følgende definition:

Kompot: Lavet på frugt, sødet med sukker. Tilbehør i det søde eller salte køkken.
Relish: Lavet på frugt eller grøntsager med vin, eddike og sukker. Og krydderier. Tilbehør i det salte køkken.

Eftersom det er løg jeg har med at gøre, tænkte jeg: Relish! Jeg forestillede mig at det kunne bruges til sommerens grillmad! Altså på klassiske hotdogs med det hele, i burgere, til alt muligt grillet kød og fisk samt i durumruller, pitabrød og tortillas. Det blev faktisk også ret godt eftersom jeg lidt digtede mig til en opskrift med rigtig mange sennepsfrø. Derfor tror jeg også det vil kunne bruges til indiske retter osv.

Jeg skrællede og hakkede en ordentlig masse løg - måske 4 kg tror jeg. Mindre kan selvfølgelig også gøre det, men når man nu er i gang...


4 kg løg
2 kopper vand
4 spsk gule sennepsfrø
2 spsk fennikelfrø
4 store stjerneanis
1-2 dl æbleeddike
1/2 dl balsamico
150-200 g sukker

Det eneste "svære" ved denne opskrift er at pille løgene og skære dem i grove tern. Det tog mig ca. 30 minutter at få kål på de 4 kg, det synes jeg er en ok mellemtid. Ellers tilsætter man bare resten i sin motherfucker gryde og tænder på fuld skrue. Frem med skeen, nu skal der røres. Jeg rørte til løgene var begyndt at blive bløde og alle ingredienserne var blandet godt. Derefter skruede jeg ned for blusset og lod det småsimre under et spækbræt som låg i 1 times tid. Derefter smagte jeg det til og lod simre lidt yderligere, men man kan sagtens stoppe lige når man synes - det er klart en smagssag hvor udkogt man vil have det.

Jeg sværger  det er en KÆMPE gryde
For at forlænge holdbarheden fordi løgrelish er ikke noget man måske spiser hver dag - som man måske kunne finde på med saft og marmelade - skoldede jeg glassene og skyllede dem med atamon. Jeg er altså ikke for fin til den slags, det er praktisk og dejligt og så længe man bare gør det selv. Låget på og ind i køleren. Vupti! Så er der relish :) Det er altså nemt og glæder mig til at smage resultatet meget snart.


Farven blev ikke så smuk - både Meyers relish (se på meyersdeli.com) og et glas fransk løg confit der står i mit skab er helt brunt - måske fordi de har tilsat karamel og rørsukker og muligvis rødvin og mere balsamico - det kan man også sagtens gøre.

onsdag den 1. juni 2011

Bolognese


En rigtig udødelig klassiker som bare smager godt hver gang! Jeg foretrækker helt klart penne frem for spaghetti, det er som om der er lidt mere bid i og det passer godt til den cremede kødsovs. Denne version minder rigtig meget om måden vi laver lasagne på - med masser af krydderier og revet squash og gulerod i.