fredag den 28. oktober 2011

Baba ganoush og mezze/tapas/antipasti


Baba ganoush løber hermed med prisen for den sjoveste titel på noget spiseligt. "Auberginepuré a la Levanten" lyder bare ikke helt så lækkert. I Levanten spiser de rigtig meget baba ganoush da det indgår i arabisk mezze, altså et slags forretsbrød med mange forskellige dips, salater og pitabrød. Jeg havde lavet en ordentlig omgang baba ganoush til nogle kyllingespyd, men da vi simpelthen ikke kunne spise op, måtte vi lave mezze til aftensmad dagen efter. Tag den, rugbrødsmadder med makrel til aftensmad! Jeg elsker personligt alle former for tapas, antipasti, mezze og forretter generelt og det bliver kun endnu bedre hvis der er mange retter, så det kan fungere som hovedmåltid.

Det er også en skide smart idé hvis man skal samle en masse mennesker til middag, det dyrker jeg tit. Det er altså lidt hyggeligt at sidde længe over maden og smånippe i maaaange timer. Friskbagt brød er selvfølgelig en nødvendighed og derudover er der ellers frit slag! Jeg er fan af ting som hummuspersillepesto, basilikumspestotomatpesto, men også indslag som tabbouleh og carpaccio og bruschetta.
Grønne salatblade med lidt balsamico gør sig også godt, eller tomatsalat.

Baba ganoush laves således:

2 auberginer
1/2 dl rigtig god olivenolie
2 dl yoghurt
1 spsk spidskommen
3-4 spsk tahin
2-3 fed hvidløg
Citronsaft
Hakket bredbladet persille
Salt og peber

De to auberginer prikkes hele vejen rundt med en gaffel og bages i ovnen ved 200 grader i 40 minutters tid til de er godt bløde. Lad dem køle af inden de halveres og det bløde kød skrabes ud og moses med en gaffel. Man kan også tage lidt af skrællen med. Spidskommen ristes på en tør pande og hvidløget hakkes fint. Alle tingene røres sammen og baba ganoushen smages godt til.  

Baba'en er den lysebrunlige ved siden af de grønne oliven.
Ja, sådan kan aftensmad også sagtens se ud :) Med et godt glas rødvin er det et regulært festmåltid.

6 kommentarer:

  1. "... og det bliver kun endnu bedre hvis der er mange retter, så det kan fungere som hovedmåltid."

    Kan kun give dig ret i den sætning, der er ikke noget bedre end konstant at kunne forkæle smagsløgene.

    SvarSlet
  2. Se det er en middag lige efter mit hovede, mums.
    Jeg elsker at grille auberginerne på gasblusset eller grillen, så de lige får den gode røgsmag.

    SvarSlet
  3. Uhmm hvor ser det lækkert ud. Der er ikke noget bedre end antipasti, tapas, meze osv.

    SvarSlet
  4. Hej,
    Jag jobbar för sajten HittaRecept.se och försökte kontakta dig men kan inte hitta någon kontaktinfo. Vi har lanserat den populära svenska sajten HittaRecept.se i Danmark som Findeopskrifter.dk.

    Vi såg att du har goda recept i din blogg (http://frkuldbjerg.blogspot.com/) och vi rekommenderar att du tittar runt på sajten och kikar på "Madblogtoppen" på Findeopskrifter.dk.

    Vill du vara med och få dina recept indexerade på sajten så behöver du bara registrera dig på http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen och embedda din kod för att mäta statistik så är du med!

    Här kan du se hur många som är med i den svenska Matbloggstoppen på HittaRecept.se - http://www.hittarecept.se/matbloggstoppen

    Förhoppningsvis kan just din blogg ligga etta på Madblogtoppen!

    Vänlig hälsning,
    Pauline Torres
    pauline@hittarecept.se

    SvarSlet