onsdag den 20. juli 2011

Maltrugbrød med surdej og mørkt hvidtøl



Min søde svigermor (ja, de findes) hjembragte dette smukke produkt efter et kagekursus hos Specialkøbmanden og forærede mig det såmænd. Skøn gave, jeg har længe både ledt og sukket efter det.  Jeg testede det først i de sædvanlige koldhævede grovboller med ganske fint resultalt, men egentlig ikke noget sådan helt vildt specielt. Anderledes forholdt det sig da jeg testede melet i det sædvanlige daglige rugbrødsmirakel, hold nu op hvor blev det lækkert! Jeg tror det er det bedste rugbrød jeg nogensinde har smagt! Og det var ligeledes et smukt syn. Jeg fulgte samme fremgangsmåde som sædvanligt på trods af:

  • Jeg udskiftede en del af vandet med en flaske mørkt hvidtøl (330 ml), også kendt som nisseøl
  • Jeg tilsætte maltmelet, 3 spsk med top til en dobbelt portion rugbrød - og det var mere end nok
  • Jeg tilsætte også 2 spsk mørk sukker - det passede ligesom ind og så var surdejen usædvanlig sur 

Derudover så fik dejen lov til at hæve i 24 timer inden vi tog surdej fra og blandede kerner i - i dette tilfælde hele rugkerner og hørfrø. Fantastisk match!
Vi hældte derefter dejen i form til efterhævning, hvor den så kun hævede 3 timer - det kan man sagtens gøre lige med rugbrød. 



Prøv lige at se hvor rørende smukt cheffotografen har foreviget dette maltmelsvidunder! Wauw! Både duft og smag er sødlig og maltet ligesom en god assamte, men samtidig med en sprødhed uden lige. Prøv det prøv det prøv det!

1 kommentar:

  1. hvor über skønt. Jeg har også lige bagt mit første hjemmelavede rugbrød, og er vild med det. Glæder mig hver morgen til at skive af det ristet. Og det her skal jeg da helt helt sikkert prøve. Er på listen hermed - skal lige skaffe det der maltmel noget... gad vide om helsekosten har det også?
    Tak for at dele

    SvarSlet