Koldskål skal altså laves og ikke købes. Just saying. Det er billigere, bedre og sundere. Normalt når jeg laver koldskål bruger jeg ikke æg, dels fordi det er besværligt og egentlig lidt unødvendigt. Men denne gang skulle det være en super klassisk dessertkoldskål. Og det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, så derfor: Køb den kærnemælk og det surmælksprodukt du allerbedst kan lide. Jeg er fan af Remas økoversioner fra Osted Mejeri. Ellers synes jeg det vigtigste ved koldskål er følgende: Konsistens, sukker-syre-balance og vanilje, vanilje, vanilje!
Gentag efter mig:
- Jeg vil ikke lave tynd koldskål
- Jeg vil smage den til!
- Jeg vil eksperimentere med min koldskål og tilsætte citronskal/blendede hindbær/lakrids
- Ikke alt på samme tid
- Og jeg vil bruge vanilje
Her er lige min opskrift:
1 liter kærnemælk
1 liter ymer/tykmælk
4 pausteriserede æggeblommer (2 bægre)
Saft af en hel citron
Skal af en hel citron
2-3 spsk vaniljesukker
2 spsk rørsukker
1/2 stang vanilje
Start med at piske æggeblommerne på sukker, vanilje og vaniljesukker til de bliver lækre og luftige. Tilsæt citronsaft og citronskal, ymer og kærnemælk og pisk pisk pisk good (wo)man! Luftighed er kodeordet. Smag nu til. Hvad mangler der? Er den perfekt? Næppe. Koldskål er meget kompliceret.
Stil på køl og lad gerne trække et par timer. Servér iskold med jordbær eller kammerjunker... Eller min kommende koldskålstopping som kommer én af dagene... *Teaser*
Luftig, skummende, smuk og lækker! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar